Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
VIKINGETOG
dræbtes af Frankerne. Hertug Hugo af Paris sluttede strax efter Forlig med
Nordmændene og overlod dem et Stykke Land; det følgende Aar herjede de atter
i Artois, og lede et Nederlag, hvor dog Grev Hilgaud faldt og Kong Rudolf saaredes;
og først efter at man havde udbetalt dem en ny Sum Penge baade af Francien
og Burgund, sluttedes Freden og bekræftedes med Ed paa begge Sider1. Et Tog,
som Hugo og Heribert gjorde mod Loire-Nordmændene, mislykkedes. Efter at
have belejret dem i fem Uger maatte de slutte Fred med dem, og bekræfte dem
i Besiddelsen af Heredet omkring Nantes2 (927). Da imidlertid Grev Heribert,
som allerede i flere Aar havde holdt Kong Karl i Fangenskab, var kommen i
Uenighed med Kong Rudolf om Forleningen af Grevskabet Laon, hvilket denne
ej vilde give Heriberts Søn Odo, begyndte Heribert, i det mindste for et Syns
Skyld, at nærme sig Karl, og lade ham optræde som Konge. Dette frembragte
ogsaa en Tilnærmelse mellem Heribert og Rolf, som virkelig, siden Forleningen
med Nordmandie, synes at have været Karl oprigtig hengiven. Ved en
Sammenkomst i Eu (927) lod Rolf sin Søn Villjam aflægge Hyldings-Ed til Karl og slutte
Venskabsforbund med Heribert, der ved denne Lejlighed synes at have stillet
Rolf sin Søn Odo som Gissel3. Det følgende Aar (928), da Heribert havde faaet
Laon i sin Magt, holdt han et nyt Møde med Nordmændene, og Grev Hugo sluttede
ligeledes Venskab med dem, men Rolf udleverede ikke Odo, førend hans Fader
Heribert tilligemed nogle andre Grever og Biskopper havde svoret Karl Troskabsed.
Dette er den sidste Gang, Rolf udtrykkeligt omtales af den paalidelige Flodoard.
Hans Død indtraf, saaledes som det ovenfor er nævnt, i Aaret 931; vel siges dette
ingensteds i nogen paalidelig Krønike med Vished4, men man kan dog slutte det
deels deraf, at hans Søn Villjam fra denne Tid af nævnes som Herre af
Nordmandie, deels af andre Omstændigheder5. Det Møde 5 Aar før hans Død, hvorved
han lod sin Søn Villjam hylde som sin Efterfølger, baade af sine egne Mænd og
1 Flodoard, hos Pertz V. p. 376. 2 Pagus Namneticus, Flodoard, hos Pertz. V. p. 377.
8 Det heder nemlig senere, som strax nedenfor omtales, at Rolf havde Odo, Heriberts Søn, som Gissel,
og da Odo ikke var Gissel i Begyndelsen af Aaret 927, hvilket af Flodoards Udtryk kan sees, kan det alene
have været ved Forliget i Eu, at han stilledes.
4 Det siges udtrykkeligt i Chron. Turonense, men dette Chronicon er ikke paalideligt. Imidlertid
kunde dog nok enkelte af dets Dateringer grunde sig paa ældre, paalideügere Efterretninger. Alberich,
der dog heller ikke er at stole paa, sætter Rolfs Død til 928 (S. 266). En enkelt Kodex af Chron. Sax. sætter
Villjams, Rolfs Søns, Regjeringstiltrædeise ved 928, uden dog at nævne noget om Rolfs Død;
sandsynlig-viis regnes her omtrent fra Villjams Hylding (Mon. Hist. Brit. I. p. 382). Chron. S. Mart. Turonense. (Bou-
quet VIII. 316) siger at Rolf døde i sit Hertugdømmes 42de Aar. Dette er aabenbart fejlagtigt.
6 Nemlig deels Opstanden i Bretagne 931, hvorom nedenfor, deels Dudos Udsagn, at Rolf døde et
Lustrum efter at hans Søn Villjam var bleven hyldet; thi denne hans Hylding maa nødvendigviis have
været samtidig med hans egen Troskabsaflæggelse til Kong Karl og Freden i Bretagne 927, ligesom
Flodoard, hvor han omtaler Sammenkomsten i Eu, nævner Villjam som handlende paa egen Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
