Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
VIKINGETOG
drømte han en Nat, at St. Benedikt selv viste sig for ham, bebrejdede ham hans
Grusomheder, og slog ham med sin Stav i Hovedet. Ragnvald vaagnede, men
følte fra den Tid af ulidelige Smerter, gav strax Befaling til Opbrud, og drog,
som det fortælles, hjem til sit Fædreland, nemlig Nordmandie, hvor han kort
efter døde i Rouen under store Lidelser. Just som han døde, opstod der pludselig
en saa heftig Storm, at Tagene fløj af Husene, de Fangnes Lænker løstes, og de
røvede Heste og Kvæg, 12000 i Tallet, der græssede udenfor Rouen, befriedes fra
deres Tøjr, og løb bort til alle Kanter1. Nordmandie var altsaa lige fuldt
Ragn-valds rette Hjem, om han end var Loire-Nordmændenes Herre, og han stod
følgelig under Rolfs Befaling. De Erhvervelser i Bretagne og ved Nantes, hvori
Loire-Nordmændene bekræftedes ved Forligene af 921 og 927, kom altsaa aabenbart
Rolf til Gode. Alan, Mathuedoi’s Søn, med Tilnavn Barbetorte, maa, som man
seer, efter nogle Aars Forløb være vendt tilbage til Bretagne, siden han tilligemed
Berengar, Greve af Rennes, i Aaret 926 eller 927 kunde underkaste sig Rolf. Denne
Underkastelse var dog ikke oprigtigt meent. Alan selv søgte stedse at ophidse sine
Landsmænd til at afkaste Nordmændenes Aag, og Lejlighed dertil maa de vistnok
have troet at være for Haanden, da Rolf var død, kort Tid efter at Kong Rudolf
næsten ganske havde ødelagt en Nordmannahær, der paa ny herjede Aquitanien,
i Nærheden af Limoges2. Britannerne gjorde pludselig Opstand, og paa een Dag
(St. Michaels Dag eller 29 September), dræbte de alle de Nordmænd, der befandt
sig i Landet, begyndende med deres Anfører3. Men Inge, Loire-Nordmændenes
Herre, og Villjam, Rolfs Søn, hevnede Opstanden ved et ødelæggende Tog, der
nødte Alan til at flygte tilbage til England til Kong Ædhelstan, med saa mange
af Britannerne, der paa denne Maade kunde redde sig4. Den anden Herre over
Bretagne, Berengar, underkastede sig Villjam, der altsaa nu foruden Nordmandie
beherskede Bretagne og en Deel af Loire-Egnen, og kort Tid derefter (933)
forlenedes i det mindste med en Deel deraf, da han omsider, i Mellemriget efter Karl
den enfoldiges Død, bekvemmede sig til at hylde Kong Rudolf5.
1 Aimoinus, sammesteds, S. 31. Det tilføjes her paa egte Legende-Viis, at han blev højlagt, men at
Jorden udkastede Ragnvalds Lig, som maatte syes i en Sæk med Stene, og kastes i Seinen, og at Erindringen
om ham vilde have været tilintetgjort, hvis ikke Munkene af Fleury havde ladet hans Billede indhugge
paa den nordre Væg af St. Mariæ og St. Benedikt-Kirken, hvor det paa Forfatterens Tid endnu saaes.
2 Flodoard, ved 930, hos Pertz. V. S. 378.
3 Flodoard, ved 931, S. 380: Der staar her: Brit tones, qui remanserant Nortmannis in Cornu Galliæ
subditi, consurgentes adversus eos qui inter eos morabantur Nortmannos, cæso primum duce illorum
no-mine Felecan, &c. Dette har man forklaret som om Felecan var Briternes Anfører, men det ligger ikke i
Ordene, og Navnet kan godt tænkes som en Forvanskning af et eller andet norskt Navn eller Ord, var det
endog kvm Ordet fylkir.
4 Flodoard, ved 931, S. 380.
5 Flodoard, ved 933, S. 381. Af det ovenfor paapegede synes det som om det her brugte Udtryk terra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
