- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
303

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GANGE-ROLF 303

Vi have her meddeelt Alt, hvad de paalidelige Kilder berette om Rolf og
Nordmændenes Erhvervelse af Nordmandie. Den Dødsmaade, der i den norske Krønike
tillægges ham, maa, som vi ovenfor bemerkede, grunde sig paa en Forvexling.
Om hans Charakteer kunne vi vanskeligen gjøre os nogen Forestilling, thi til de
Lovtaler, som de nordmanniske Historieskrivere i rigt Maal give ham, kunne vi
ikke sætte nogen Lid. I det mindste kan det neppe have været synderligt bevendt
med hans Christendom, dertil var han for gammel, da han lod sig døbe, og der
findes endog Beretninger om at han efter at have antaget Christendommen lod
offre hundrede christne Fanger til sine hedenske Guder, medens han dog tillige
gav hundrede Pund Sølv til de Christnes Kirker, ligesom for at gjøre sig Æserne
og de Christnes Gud lige gunstige1. Ere disse Beretninger end meddeelte af yngre
og mindre paalidelige Skribenter, stemme de dog saa vel med, hvad vi af vore
egne Sagaer erfare om Vikingernes Svæven mellem Christendom og Hedenskab,
at vi neppe kunne tvivle om at de grunde sig paa gamle, paalidelige Sagn. Rolf
var altsaa i dette, som i andet, en egte Viking. Men han var mere ordholden,
end Vikingerne ofte plejede at være, thi han synes under hele sin Herskertid at
have viist Kong Karl ubrødelig Troskab. Han var tillige, hvis man kan sætte
Lid til de om ham opbevarede Sagn, strengt retfærdig og forstod at holde Orden
i sit Land.

Rolf blev begraven i Rouen, i den af ham selv grundlagte Kirke, den nuværende
Domkirke eller vor Frue Kirke. Hans Gravminde findes her endnu, lige over
for hans Søns, dog ej paa deres gamle Plads, og med en Indskrift og en liggende
Billedstøtte af ham, hvilke neppe ere ældre end det 14de Aarhundrede2.

Om det end ikke udtrykkeligt sagdes, at Rolf besad store Talenter, kan man
slutte det deraf, at han formaaede at udrette et saa stort Verk, som at underkaste
sig og befæste sit Herredømme over en betydelig Deel af et fremmedt, fiendtligt
Land, og at han forstod at give dette sit nye Rige Indretninger, der styrkede hans
og hans Efterfølgeres Magt og Anseelse og forebyggede Feudal-Anarchi paa
samme Tid, som de vedligeholdt den nedarvede Selvfølelse og
Uafhængigheds-aand hos hans Mænd. Thi hvor meget end det nordmanniske Lensvæsen kan siges
at være det naturlige og oprindelige germaniske i Sammenligning med det kunstige

Brittonum in ora maritima sita ikke alene skal forstaaes om Cotentin, men snarere om hele Kystlandet, især
Cornouaille.

1 Adhemari Chronicon og Richardus Pietaviensis hos Bouquet VIII. 232 og IX. 23.

2 Indskriften, hvori den forhen omtalte, allerede af Ordrik Vitalis begaaede Fejl forefindes, at Rolfs
Død henføres til 917, lyder saaledes: Hic positus est Rollo, Normanniæ a se territæ, vastatæ, restitutæ, primus
dux, conditor, pater, a Francone archiepiscopo Rotomagensi baptizatus anno 912, obiit anno 917. Ossa ipsius
in veteri sanctuario nunc capite navis primum condita, translato altari, hic eollocata sunt a B. Mauritio,
archiepiscopo Rotomagensi anno 1063.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free