Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
VIKINGETOG
selig vækkedes, kom den dog i Orden. Kongen anraabte sin Families Skytshelgen
St. Aldhelm om Hjelp, og begyndte modig Striden, kraftigt understøttet af sin
unge Broder Eadmund1. Dette var det berømte Slag ved Brunanburg2, som
allerede ovenfor er nævnt, og hvis Enkeltheder tildeels synes at have foresvævet
Forfatteren af Egils Saga, hvor han beskriver Slaget paa Vinheden. Angliske
Forfattere sige, at der ikke indtil da var udgydt saa meget Blod i England. De
angelsaxiske Annaler, der ellers fortælle Begivenhederne kort og tørt, indføre
her et heelt Kvad, der øjensynlig er samtidigt. I dette Kvad heder det: «Kong
Ædhelstan, Krigernes Herre, Mændenes Baug-Giver, og hans Broder, Ædelingen
Eadmund, tilkæmpede sig med Sverdenes Egge livslang Ære ved Brunanburg.
Edvards Sønner kløvede Skjoldene, og hug Hjelmene med de hamrede Egge;
fra Barnsbeen havde de lært at værge deres Land, deres Skatte og deres Hjem
i Kampen mod enhver Fiende. Rasende faldt de skotske Skarer, Skibsfolkene
faldt fejge, Marken dønnede blodbestænkt, lige fra Solens Opgang om Morgen
indtil dens Nedgang. Der laa mangen nordisk Kriger, skudt over Skjoldet, truffen
af Geire; der laa Skotternes kamptrætte Flokke. Vestsaxerne forfulgte de onde
Folk den hele Dag, og Myrkerne sparede heller ikke dem, der med Olaf over
Bølgerne havde søgt Landet for at stride. Fem unge Konger laa, søvndyssede af
Sverdet, paa Valen; der laa og syv af Olafs Jarler og utallige Søkæmper og Skotter.
Der blev Nordmændenes Fyrste f or jagen til sine Skibe med faa Folk, og han
reddede sig paa sine Knerrer over det mørke Hav; saa maatte og den vise Constantin
ty tilbage til sit Hjem, og den graahærdede Kriger kunde ikke rose sig af Kampen;
hans Venner og Frænder vare dræbte, han efterlod sin Søn paa Valpladsen,
bedækket med Saar ... ej heller havde Olaf noget at le eller rose sig af, efter denne
Kamp med Edvards Sønner. Nordmændene droge i deres naglede Knerrer, en blodig
Levning fra Spydenes Ødelæggelse, til Dublin og Irland, bedrøvede i Hu. De
sejrrige Brødre, Konge og Ædeling, søgte begge deres Hjem, Westsex, stolte af
Sejren, efterladende Ligene til at fortæres af den sorte Ravn, den graa Grib, og
den hurtige Ørn, den graadige Høg, og Skovens Ulv, og aldrig, siden Angler og
Saxer kom fra Østen og vandt Britannien, hørtes nogensinde paa denne 0 tale
om et større Mandfald»3. Olaf Godfredssøns Tilbagekomst til Dublin omtales
ogsaa i de irske Annaler4. Om Olaf Sigtryggssøn hører man for det første intet.
Han har rimeligviis ledsaget Constantin tilbage til Skotland. Olaf Godfredssøn
synes derimod ved Ædhelstans kort efter indtrufne Død, da hans attenaarige
1 Villjam af Malmsbury, (der her rimeligviis benytter gamle Kvad), hos Savile, S. 49.
2 Brunanburg er rimeligviis Brumby i Lincolnshire.
3 Chron. Sax. p. 386. 4 Nemlig, som oven anført, i de ulsterske, S. 263.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
