Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAG VED BRUNANBURG
325
denne, men forlod selv nogle faa Aar efter Dublin, enten nødtvungen, eller for at
forsøge sin Lykke i England. Hans Broder Blakar fulgte ham som Konge i Dublin.
Olaf, Sigtryggs Søn, var imidlertid bleven gift med en Datter af Constantin,
Kongen i Skotland, hos hvem han rimeligviis en Tid lang opholdt sig, og ved hvis
Hjelp han søgte at vinde Northumberland tilbage. Constantin havde erkjendt
Ædhelstan for sin Lensherre, men, som man seer, ikke med sin gode Vilje. Thi
allerede i 934 brød han sin Lensforpligtelse, saa at Ædhelstan maatte foretage
et vældigt Tog mod Skotland til Lands og Vands, hvorved han nødsagede
Constantin til at ydmyge sig, og stille ham sin Søn til Gissel for sin fremtidige Lydighed.
Men ikke desto mindre ophidsede Constantin, som det fortælles, faa Aar derefter
Olaf til at angribe England, og af Beretningerne om denne Krig, hvor udsmykkede
de end ere, seer man tydeligt, at de nordiske Høvdinger i England her havde
rustet sig i Masse, for at vove en afgjørende Dyst med den engelske Konge. Fra
Irland synes Olaf at have faaet stor Hjelp, endog under Anførsel af Olaf
Godfreds-søn selv1. Med 615 Skibe landede Olaf i Humberen, og skal i sit Følge have haft,
foruden Constantin, i det mindste fem Konger og syv Jarler. Ligesom Alfred
fordum, sneg Olaf sig, forklædt som Harpespiller, listigt til Ædhelstans Lejr, for
at udspejde den. Medens Kongen og hans Mænd lyttede til Sangen under
Maal-tidet, lod han Øjnene løbe om, for at undersøge Alt; da han skulde gaa, fik han
Sangerløn, men da han væmmedes ved at modtage den af Fiendehaand, grov
han den ned i Jorden. Dette bemerkede en af Ædhelstans Mænd, der tidligere
havde kæmpet under Olaf, og fortalte det strax til Kongen. Denne bebrejdede
ham, at han ikke havde sagt det før, medens der endnu var Tid til at gribe den
fiendtlige Konge, men han svarede, at han i sin Tid havde svoret Olaf Troskabsed,
og hvis han havde krænket denne, vilde heller ikke Ædhelstan kunne have nogen
Tillid til den Ed, han nys havde tilsvoret ham. Men han raadede Kongen til at
opslaa sit Telt paa et andet Sted, og trætte Fienden ved at drage Angrebet i
Langdrag. Ædhelstan gav ham Ret, og fulgte hans Raad. Om Natten stødte Olaf paa
en Biskop, der, uden at vide om hans Nærhed, Aftenen i Forvejen var kommen
til Hæren, og havde ladet sine Telte opslaa paa Sletten; han blev nedsablet med
hele sit Følge. Dristig ved dette Held vovede Olaf sig længer frem, og havde nær
overrumplet Kongen selv, men trods den Forvirring, som opstod, da Hæren plud-
1 Dette viser sig, saa vel af de ulsterske Annaler, der omtale Olaf Godfredssøns Tilbagekomst til
Irland 938, som af Simeon Dunelm. de Dun. eccl. (Twysden S. 25), hvor det staar ligefrem, at det var mod
Olaf Gvdrødssøn, at Ædhelstan kæmpede ved Brunanburg. Overhoved hersker der en øjensynlig Forvirring
i Annalerne mellem de mange samtidige Fyrster af Navnet Olaf, og det vil neppe nogensinde blive aldeles
sikkert, om det ikke var Olaf Godfredssøn, som selv var Constantins Svigersøn, og alene kæmpede ved
Brunanburg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
