- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
328

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

328

ERIK BLOD ØXE

var Jarl over Orknøerne, og at han ved sin Død efterlod tre Sønner, Arnkell,
Erlend og Thor f inn Hausakljuf1. Man kjender heller ikke hvad Tid han døde,
uden for saa vidt hans Død maa have indtruffet før Kong Haralds, eller i det
mindste førend Erik Blodøxe efter dennes Død gjestede Orknø, hvorom der i det
Følgende vil blive handlet. Der kan ellers ikke være nogen Tvivl om, at de mange
Nordmænd, som paa denne Tid droge i Vesterviking, fornemmelig gjestede
Skotland. Toget til det sydlige Skotland under Ragnvald, Ottar og Aasulf er ovenfor
omtalt, og dette Tog var vist ikke det eneste, om end Annalerne tie om de øvrige.

34. Erik Blodøxe.

Vi forlode i Norge Erik Blodøxe som Landets saakaldte Overkonge ved
Faderens Død (933), formeligt udnævnt dertil tre Aar i Forvejen, og i Virkeligheden
udøvende samme Magt flere Aar tidligere, forsaavidt som han raadede i sin Faders
Navn. Men Erik styredes igjen af sin Dronning Gunnhild, og hun var saaledes
den, der egentlig raadede i Landet, en Indflydelse, der blot kunde være Erik til
Skade, da hendes List og Ondskab allerede havde gjort hende almindelig forhadt.
Heller ikke lykkedes det Harald at faa Erik anerkjendt som Overkonge paa alle
Kanter af Landet. De mægtigste af hans andre Sønner gjorde, som allerede nævnt,
ligeledes Fordring paa Overkongedømmet, hver i sit Len, og understøttedes af
Indbyggerne, mellem hvilke de vare opdragne og havde sine mødrene Frænder.
Halfdan svarte, der allerede forhen havde ført aabenbar Fejde med Erik, satte
sig nu i Kongehøjsædet i Throndhjem, og tog hele Throndhjem at raade over,
med alle Thrøndernes Bifald, vel og efter deres Opfordring. Og saa snart
Vik-verjerne hørte at Erik var hyldet som Overkonge i Hordaland, toge de Olaf, der
efter Bjørns Fald herskede ene paa den Kant og opfostrede Gudrød, Bjørns Søn,
til deres Overkonge. Et Par Aar efter døde Halfdan svarte pludselig inde i
Throndhjem ved et Gjestebud, og der taltes om at Dronning Gunnhild havde kjøbt en
Kvinde til at forgive ham. I hans Sted toge Thrønderne den tredie af Haralds
og Aasas Sønner, Sigfred, til Konge. Den første Vinter efter Kong Haralds Død
fik Erik de kongelige Indtægter kun af Midtlandet, thi Olaf oppebar dem i Viken,
og Sigfred i Trondhjem2.

Erik var naturligviis utilfreds hermed, og der gik Ord om, at han vilde forsøge
med Magt at bringe sine Brødre til Lydighed. Ved Efterretningen herom begyndte
Olaf og Sigfred strax at aabne Underhandlinger med hinanden om at slutte sig

1 Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 97 o. fl.

2 Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 44. Olaf Jryggv. Saga, Cap. 10.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free