Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EGIL SKALLAGRIMSSØNS HEVN
329
sammen mod den fælles Fiende, og den følgende Vaar (934) begav Sigfred sig selv
til sin Broder Olaf i Tunsberg. Medens han opholdt sig her, opbød Erik en
betydelig Hær og Flaade, og sejlede under gunstig Vind saa hurtigt til Tunsberg, at
ingen der havde mindste Anelse om at han var i Vente. Han overraskede saaledes
fuldkommen begge sine Brødre, der med sine faa Folk tyede op paa Højden
østenfor Byen, det nu saakaldte Slotsbjerg, og her stillede dem i Orden, ventende paa
Angrebet. Eriks store Overmagt gjorde ham Sejren vis. Olaf og Sigfred faldt
begge, og bleve siden begravne, hvor de faldt. Olafs Søn, Tryggve, og Bjørns
Søn, Gudrød, flygtede til Oplandene, men Erik lagde hele Viken under sig, og
tilbragte en stor Deel af Sommeren med at rejse om i dette Landskab1.
35. Egil Skallagrimssøns Hevn.
Den samme Sommer, Erik fældte sine Brødre Olaf og Sigfred (934), havde
hiin Strid paa Gulathinget fundet Sted mellem Egil Skallagrimssøn og
Berg-Anund, som forhen er nævnt. Førend Kongen drog afsted, lyste han atter Egil
utlæg over hele Norge, saa at hvo som vilde, kunde dræbe ham. Berg-Anund
og hans Broder Hadd fandt det raadeligst at sidde mandsterke hjemme paa deres
Gaarde saa længe de endnu ikke vare ganske forvissede om at Egil var borte,
og Kongen lod derhos en af sine Frænder, ved Navn Frode, sidde med en Deel
Mænd paa Aalreksstad, for i Nødsfald at kunne komme Berg-Anund til Hjelp.
Hos Frode lod han ogsaa sin ældste Søn Ragnvald, som da var ti eller elleve Aar
gammel, blive tilbage. Egil havde allerede, som ovenfor berettedes, tiltraadt
Tilbagerejsen til Island. Men da han kom til Udværet Vitar udenfor Alden, traf
han nogle Fiskere, som fortalte ham at Kongen havde lyst ham utlæg. Der var
kun liden Vind, og han blev derfor liggende der nogle Nætter, indtil han endelig
en Aften kunde sejle til Havs, paa samme Tid, som Fiskerne roede ind til Land.
De medbragte naturligviis den Besked, at han var borte. Da Berg-Anund erfarede
dette, følte han en Steen lettet fra sit Hjerte, og sendte fra sig alle de Mænd, han
havde haft hos sig til sit Forsvar i Tilfælde af Overfald, men roede selv ind til
Aalreksstad og indbød Frode til sig. Denne fulgte ham ogsaa hjem, uden at vente
nogen Fare. Kongesønnen Ragnvald skulde være tilbage paa Aalreksstad med
ti eller tolv Mænd, der altid vare om ham. Men da Frode var borte, fik Ragnvald
ogsaa Lyst til at fornøje sig, og drog med sine Mænd paa en smuk malet Karfe,
han havde, til sin forrige Fosterfader Skeggthore, der boede paa Herdlø.
Imidlertid var der indtruffet Blikstille, saa at Egil ej kunde komme videre, men maatte
1 Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 46. Olaf Tryggv. Saga, Cap. 12.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
