- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
330

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330

ERIK BLOD ØXE

lægge bi. Siden kom Havgulen, og Egil foreslog nu sine Folk, for Sikkerheds
Skyld at sejle til Land paa dette Sted, thi om der siden kom Havstorm, var det
ikke vist, hvor de vilde blive drevne i Land, og paa de fleste Steder kunde de nu
vente sig en ufredelig Modtagelse. Mandskabet fandt hans Forslag rimeligt, og
saaledes sejlede de ind til Herdlevær yderst i Leden, hvor der var god Havn og
hvor de fortøjede Skibet. Egil roede om Natten selv tredie paa en liden Baad
ind til Herdlø, og sendte en Mand op for at indhente Efterretninger. Denne kom
snart tilbage med den Besked, at Kongesønnen Ragnvald var paa Gaarden med
sine Mænd, der alle vare temmelig øre af Drik, og at Frode selv femte var i Besøg
hos Berg-Anund, der kun havde sine Gaardsfolk hjemme. Da Egil erfarede dette,
roede han tilbage til sit Skib, bød sine Mænd staa op og væbne sig, lod Skibet
lægge ud for et enkelt Anker, og satte tolv Mænd til at passe paa det, men drog
selv med sytten Mand paa Storbaaden ind efter Sundene og magede det saaledes,
at de om Aftenen kom ind til Fenring, hvor de lagde ind i en afsides Vaag. Egil
gik nu ene, bevæbnet med Hjelm, Skjold, Sverd og Hugspyd, men med Hjelmen
skjult af en sid Hat, op paa Øen og til en Skov, hvor han traf nogle Drenge, der
havde store Fæhunde med sig; de sagde at de i denne Tid hver Nat vaagede over
Kvæget, fordi der var en Bjørn paa Øen, som gjorde stor Skade. Heraf benyttede
strax den listige Egil sig; han sagde at ogsaa han havde været forfulgt af Bjørnen,
og at dette var Aarsagen til at han gik bevæbnet, men bad dem skynde sig at
melde Frode og Berg-Anund, der efter Drengenes Sigende sædvanligviis plejede
at sidde seent ud paa Natten og drikke, at Bjørnen nu var inde i en fremragende
Deel af Skoven, som han viste dem, og hvor de let kunde faa den dræbt. Derpaa
gik han bort, som om han vilde gaa hjem, men en af Drengene løb op til Ask for
at bringe Berg-Anund den velkomne Efterretning. Paa Gaarden vare alle gangne
til Sengs, undtagen Anund, Frode og Hadd. Da de fik høre, hvor Bjørnen var,
toge de strax sine Vaaben og løb ud til Skoven. Foran denne var der noget
Kratskov. De saa, at noget rørte sig i Krattet, og i den Tanke at det var Bjørnen,
bad Berg-Anund Frode og Hadd stille sig mellem Skoven og Krattet og passe
paa at den ej slåp ind i Skoven, medens han selv gik lige til og angreb den. Men
i Krattet laa Egil og ikke Bjørnen, og da han kjendte Berg-Anund, løb han strax
med draget Sverd og hævet Spyd frem mod ham, og fældte ham efter en kort
Kamp. Hadd og Frode saa Berg-Anund falde, og ilede til, men Egil kastede Spydet
mod Frode, som gjennemboredes, og gik med Sverdet mod Hadd, som han ogsaa
efter et kort Hugskifte fik Bugt med. Derpaa gik han ned mod Baaden, og mødte
elleve af sine Mænd, der vare gangne op for at se efter ham. Han fortalte dem
sit Held, og bød dem følge sig op til Gaarden for at plyndre og dræbe alle dem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free