Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
ERIK BLOD ØXE
Sønner til Riget efter sine Dage, hvorover han blev uvennesæl hos hele Almuen»1.
Merkeligt er det ellers, at ingen af de Sønner eller Sønnesønner af Harald
Haar-fagre, der endnu vare tilbage i Norge, gjorde noget Forsøg paa at støde ham fra
Tronen, men at de overlode dette til den yngste af dem alle, Haakon, Thora
Mosterstangs Søn, som opdroges hos Kong Ædhelstan i England. Man skulde næsten
formode, at Haakon er bleven indkaldt af et mægtigt Parti i Landet, fornemmelig
i det Throndhjemske, og dette siges ogsaa udtrykkeligt af en enkelt Kongesaga,
som dog ellers ikke er ganske paalidelig2. Den almindelige Beretning er, at Haakon,
ved at erfare sin Faders Død, strax gjorde sig rede til at drage til Norge, og
udrustedes paa det bedste af sin Fosterfader Kong Ædhelstan3. Om hans Udrustning
og Rejse til Norge ere ligeledes Beretningerne forskjellige. Deels heder det, at
han af sin Fosterfader fik Folk og gode Skibe, og udrustedes hæderligt4, hvilket
synes at vise at han drog til Norge med en heel Flaade; deels at han kun kom med
to Skibe til Norge5; etsteds siges der, at han paa sin Rejse til Norge blev overfalden
af Uvejr, hvorved hans Flaade adsplittedes og en Deel af hans Folk omkom,
medens andre bleve drevne i Land i Nærheden af den Egn, hvor Erik var, han selv
derimod landede i god Behold6. Hiin første Beretning nævner intet om noget
Uheld, men melder blot, at han om Høsten kom til Norge — man seer af det
Følgende, at her menes det sydlige Norge —, hvor han erfarede sine Brødres Fald,
og at Erik var i Viken; og at han derfor sejlede nord til Throndhjem, for at træffe
Sigurd Lade-Jarl. Beretningerne ere imidlertid ikke ligefrem i Strid med hinanden,
uden for saa vidt det siges, at Haakon alene skulde have haft to Skibe. Og selv
dette kan forklares saaledes, at det Antal af Skibe, som han virkelig bragte med
sig ved Ankomsten til Norge, ikke var større end tvende. Et af disse Skibe er
maaskee landet i Nærheden af Viken; med det andet er Haakon selv landet noget
længere vester, og har derpaa, ved Efterretningen om sine Brødres Drab og Eriks
Nærhed, begivet sig til Throndhjem. Den Saga, der fortæller om Skibbrudet og
om Skibenes Adspredelse, tillægger ogsaa, at de af Haakons Mænd, der landede
i Nærheden af det Sted, hvor Kong Erik var, begave sig strax til denne, og
fortalte ham, at hans Broder Haakon rimeligviis var omkommen paa Havet, men
at Dronning Gunnhild, da Kongen med Glæde meddeelte hende denne
Efterretning, kvad følgende Vers, hvori hun gav at forstaa, at hun ikke tvivlede om
1 Fagrskinna, Cap. 24.
2 Nemlig Agrip, der siger (Cap. 5): Da kaldte forstandige Mænd Haakon hemmelig tilbage i Landet
to Vintre efter Harald Haarfagres Død. Om hiint Parti og den formodede danske Indflydelse, se
nedenfor § 40.
3 Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. I. 4 Sammesteds, Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 13.
5 Agrip, Cap. 5. * Fagrskinna, Cap. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
