- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
333

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAAKON ADELSTEENSFOSTRES HJEMKOMST. ODELENS TILBAGEGIVELSE 333

Haakons heldige Ankomst: «Haakon red vestenfra paa Bordhesten (Skibet) over
Bølgen, den raske Svend lod ikke Brændingen bide Skibsborden; han er nu i god
Behold i Fjordene». Dette Vers synes at antyde Fjordene (Firdafylke), som det
Sted, hvor Haakon landede. Af Fortællingen lader det og til, at Erik og Gunnhild
ventede Haakons Ankomst. Saa meget synes vist, at Haakon, strax efter at have
landet i Norge, begav sig til Throndhjem, hvor Sigurd Jarl, der havde været
tilstede ved hans Fødsel og givet ham Navn, modtog ham med aabne Arme. De
forbandt sig med hinanden, fortælles der, og Haakon lovede ham stor Magt, hvis
han blev Konge. Haakon selv gik frem med megen Klogskab; han forlangte
intet, gjorde sig til Vens med alle, indyndede sig hos de forstandige Mænd, vandt
de Gamles Hengivenhed ved fornuftig Tale, viste sig gavmild mod de Unge, deeltog
med dem i Leg og Morskab, viste ved Folkesammenkomster sin Raskhed og
Legemsfærdighed; derfor priiste Enhver ham, og der gik Ry om ham til hver
Mands Huus». Hans Udseende beskrives saaledes1: «han var overmaade smuk,
stor og lystelig og saa sterk, at hans Mage ikke fandtes. Han var et Hoved højere
end andre, hans Haar var guult som Silke; han lignede sin Fader i Skjønhed. Han
var blidladen, dybraadig, raadhuld, mindsom, glad, forstandig, vittig, raskere i
Legemsfærdighed end andre, og havde en Færdighed i at bruge Vaaben, som
svarede til hans Styrke og Raskhed. Derfor længedes alle efter at faa ham til
Konge, i Haab om derved at slippe al den Ufred og Urolighed, som nu herskede,
og for hvilken man gav Gunnhild Skylden».

Sigurd Jarl og Haakon sammenkaldte nu et Thing i Throndhjem, hvortil en
Mængde Bønder indfandt sig2. Her talte først Jarlen Haakons Sag, og anbefalede
Bønderne at tage ham til Konge. Derpaa talte Haakon selv, og tilbød strax,
hvis han blev Konge, at give Bønderne deres Odel tilbage. Allerede da han
begyndte sin Tale, hviskede man til hinanden, at det var som om Harald Haarfagre
var kommen forynget tilbage; men da han havde tilbudet at tilbagegive Odelen,
og gjøre alle Bønder odelsbaarne, var der ikke Ende paa deres Jubel; den hele
Thingalmue raabte, at de vilde have ham til Konge. Han blev saaledes tagen
til Konge over Throndhjem, og tog strax en Hird, for at drage gjennem Landet.
Ved Efterretningen om at Thrønderne havde taget sig en Konge, der i alle Dele
lignede Harald Haarfagre, paa det nær, at han vilde alle vel, og tilbød at give
alle Bønderne deres Odel, fik ogsaa Oplændingerne Lyst til at følge Thrøndernes
Exempel, mange af dem rejste strax til Kong Haakon for at hylde ham, andre
sendte Bud og Hilsener. Haakon begav sig nu selv til Oplandene (935), hvor

1 Agrip, Cap. 5, jvf. Fagrskinna, Cap. 25.

2 Gisle Snrssøns Saga, S. 83, kalder det et tre Fylkers Thing.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free