Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
ERIK BLOD ØXE
alle flokkede sig til ham og hvor han paa alle Ting blev tagen til Konge, da Rygtet
om hans Venlighed fløj, som det heder, lig Ild i tørt Græs lige til Landets Ende.
Paa denne Maade kom han heelt til Viken, hvor hans Brodersønner Gudrød og
Tryggve indfandt sig hos ham med mange andre Misfornøjede, og klagede over
Eriks Tyranni1. Vikverjerne selv gjorde fælles Sag med Haakon, og Erik tyede nu
til de midtre Fylker af Landet, for der at samle en Hær. Men dermed blev det
daarligt bevendt, thi en Mængde mægtige Mænd faldt fra ham og søgte til Haakon.
Han havde derfor ingen anden Udvej end at forlade Landet med sin Kone, sine
Børn og de faa, der forbleve ham tro. Blandt dem var ogsaa Arinbjørn Herse.
Han begav sig først til Orknøerne, hvor hans Skare betydeligt forøgedes; derpaa
herjede han langs Skotlands Kyst, og kom endelig til England, hvor han begyndte
at herje. Men Kong Ædhelstan sendte Bud til ham, og tilbød ham Forlening,
fordi hans Fader Harald havde været Ædhelstans Ven. Efter nogen Underhandling
blev det aftalt, at Erik skulde faa Northumberland i Len, imod at lade sig døbe,
og med den Forpligtelse at værge Landet mod Daner og andre Vikinger. Efter
en anden Beretning havde Ædhelstan med Haakon selv sendt en Hilsen og
Indbydelse til Erik, tilbydende ham Fred og Ophold hos sig, hvis han ej vilde stride
mod sin Broder. At Erik virkelig blev Underkonge i Northumberland, synes
utvivlsomt, uagtet de engelske Krøniker ikke nævne ham paa Ædhelstans Tid.
Thi de norske Beretninger vilde neppe i dette Stykke være saa eenstemmige, hvis
de ej grundede sig paa Vers og sikkre Traditioner. Vi have desuden endnu, hvad
nedenfor nærmere skal omtales, Egil Skallagrimssøns Kvad til Erik, digtet i
England, og hvori England udtrykkeligt nævnes som det Sted, hvor det fremsagdes.
Vi have tillige seet, hvor ufuldstændige de engelske Beretninger fra denne Tid
ere; hvorledes de med eet nævne Konger i Northumberland som døbte, eller som
forjagede, uden at have fortalt, naar eller hvorledes de erhvervede
Kongeværdig-heden; det kan saaledes let forklares, hvorfor de denne Gang have undladt at
1 Om Tiden, naar Haakon fik Kongenavn, og i hans første Foretagender ere Beretningerne forskjellige.
Haakon den godes Saga, (Cap. 1 og 2), lader Haakon om Høsten 934 blive tagen til Konge i Throndhjem,
og derpaa i Begyndelsen af Vinteren drage gjennem Oplandene til Viken, derefter drage tilbage til
Throndhjem, og saa i Begyndelsen af Vaaren (935) samle en Hær mod Erik. Fagrskinna, (Cap. 29) lader ham
derimod tage Kongenavn to Vintre efter Faderens Død, altsaa om Vaaren 935, og til denne Beretning
slutter sig ogsaa tildeels Ågrip, naar det siger, at Haakon kaldtes til Norge to Aar efter Faderens Død; de
to Aai-s Frist er kim ved en Fejltagelse henført til hans Indkaldelse i Stedet for til hans Ophøjelse til
Konge-værdigheden. Egils Saga, Cap. 62 siger, at Haakon blev tagen til Konge ved sin Ankomst til Throndhjem,
at baade han og Erik den paafølgende Vinter sad som Konger i Norge, at begge om Vaaren samlede en
Hær, og at Erik da maatte flygte. Det sandsynligste er, at Haakon ej er bleven tagen til Konge førend
om Vaaren, og at han da strax er dragen med en Hær sydefter, uden at gjøre hin æventyrlige Vinterrejse
til Viken. Ogsaa hans Alder angives forskjelligt ved Tronbestigelsen, af Snorre til 15, af Fagrskinna og
.Ågrip til henved 20 Aar. Snorres Angivelse passer i det mindste bedst med den øvrige Tidsregning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
