Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
Haakon foreløbigt givet Trygg ve Olafssøn og Gudrød Bjørnssøn Kongenavn, men
da de endnu vare Børn, havde han indsat Formyndere for dem1. Saa vidt man
gjennem de vistnok temmelig ufuldstændige Beretninger om Haakons første
Regjeringsforanstaltninger kan skjønne, især ved at sammenholde hermed, hvad
der senere fortælles om Partierne i Landet, synes man at maatte antage, at Haakons
Magt over Viken og Oplandene endnu kun har været meget liden eller saa godt
som ingen, og at tillige Danekongen atter har begyndt at gjøre sin Ret gjeldende
her. Haakons egen Saga nævner kun Tryggve og Gudrød som dem af hans Frænder,
der fik Landskaber i Forlening, men vi erfare andensteds fra, at Sigurd Rise,
Snefrids Søn, og dennes Søn Halfdan førte Kongetitel paa Oplandene, og
sand-sy nligviis paa Hadafylke2, at Ring, Kong Haralds og Alf hilds Søn, tilligemed
Sønnen Dag ligeledes vare Konger paa Oplandene, fornemmlig Heinafylke3, og
at tillige andre Grene af Haralds Æt have holdt sig her med arvelig Kongetitel4.
Var nu end disse Smaakongers Magt i Virkeligheden ikke stort større end
anseede Godsejeres, og havde de end ved Haakons første Gjennemrejse erkjendt
ham for deres Overkonge, saa var der dog i de Egne selv, hvor de boede, ingen
mægtigere end dem, og Indbyggernes Hjerter maa, efter hvad der paa flere Steder
i Sagaerne antydes, mere have hængt ved dem, end ved Overkongen, som de
maaskee kun en eneste Gang havde seet. Heller ikke omtales det, at Haakon senere
opholdt sig paa Oplandene, eller der saaledes, som andensteds i sit Rige, tog sig
af Lovgivningen. Ved en enkelt Lejlighed forsvarede han Viken mod Danerne i
Tryggve Olafssøns Mindreaarighed eller Fraværelse, men for Resten synes Tryggve
og Gudrød senere at have hersket her med ligesaa stor Magt, som Kongerne i
Norge paa denne Tid overhoved udøvede. Den Deel af Landet, der stod under
Haakons egentlige Bestyrelse, har altsaa kun været det Nordenfjeldske, eller
hvad der ej hørte til Viken og Oplandene. Og af det Nordenfjeldske havde han
igjen, som vi nys have viist, overladt Thrøndelagen til Sigurd Jarls umiddelbare
Bestyrelse, medens Sunnmøre, Raumsdal og Nordmøre vel endnu stod under
Thore Jarl. Hvad han nærmest forbeholdt sig selv, var saaledes kun Midtlandet
eller Fylkerne fra Rygjarbit til Stad.
Disse Fylker, tilligemed Thrøndelagen, søgte Haakon nu at give bedre Sam-
Throndhjem. Thi efter Haakon Jarls Død blev Halfdan svarte forlenet med Thrøndelagen, og vel har
Sigurd da vistnok ført Jarletitel og i sig selv haft meget at sige, men Enebestyrer er han neppe bleven førend
under Haakon.
1 Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 2.
2 Sigurd Syr, Halfdans Søn, førte Kongetitel paa Ringerige, se og ovenfor S. 217.
* Olaf den Helliges Saga, Cap. 186, hos Snorre, Cap. 210.
* Nemlig Dags og Ragnars Æt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
