Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THINGFO RENINGER. LOVGIVNING 337
menhold ved at knytte dem til hinanden i større Thingforeninger, ligesom hans
Farfader Halfdan svarte havde sammenknyttet Viken og Oplandene til een,
Eidsivathingets. Hvad Sagaerne selv fortælle herom, er kun lidet og ufuldstændigt.
Det staar: «Haakon var en meget forstandig Mand, der lagde stor Vind paa
Lovgivningen; han satte Gulathingslov med Thorleif Spakes Raad, og Frostathingslov
med Sigurd Jarls og de viseste Thrønders Raad; Eidsiva-Loven havde allerede
Halfdan svarte sat»1. Et andet Sted heder det: «Haakon satte første Gulathingslov
og Eidsevislov fra Begyndelsen, før den Tid havde hver Konge sin egen Lov,
og det var næsten som om en egen Lov gik i hvert Fylke»2. Og endnu paa et tredie
Sted: «Olaf den Hellige satte Sefsloven (Eidsevisloven); for Resten er der tre
Love i Norge, denne, Frostathingsloven, og den Lov, Haakon Adelsteensfostre
lod sætte, nemlig Gulathingsloven»3. Man seer heraf, at medens der herskede
Uvished om, hvorvidt Haakon Adelsteensfostre havde noget med
Frostathingsloven og Eidsivathingsloven at bestille, vare alle enige om at nævne ham endog
som Ophavsmand til Gulathingsloven. Det er saaledes tydeligt, at han især maa
have beskjeftiget sig med dennes Forbedring og Organisation. Da vi nu af
Fortællingen om Egil Skallagrimssøns og Berg-Anunds Proces erfare, at Gulathinget
umiddelbart før Haakons Thronbestigelse kun vedkom de tre Fylker,
Hørda-fylke, Sygnafylke og Firdafylke, men derimod vide, at Gulathingslagen senere
gjaldt for alle Fylkerne i Midtlandet, nemlig Egda-, Rygja-, Hørda-, Sygna-,
Firda- og Sunnmøra-Fylker, altsaa det Rige, Haakon havde under sin umiddelbare
Bestyrelse, er det klart, at hans Hovedvirksomhed med Hensyn til Gulathingsloven
har været at bringe Egda-, Rygja- og Sunnmøra-Fylkerne tilligemed de nysnævnte
Oplandsdistrikter til at slutte sig sammen med de tre oprindelige
Gulathings-fylker til een Thingforening, ligesom Halfdan svarte fik Viken og Oplandenes
øvrige Dele til at forene sig med de tre oprindelige Eidsivathings-Fylker4. At en
saadan Forening tillige maatte medføre en Forandring og Omordning af enkelte
Lovbestemmelser, synes rimeligt, saa at man altsaa paa en vis Maade kan have
Ret i at nævne Haakon som den egentlige Ophavsmand til Gulathingsloven,
saadan som man i senere Aarhundreder kjendte den. Frostathingets Forening
har ligeledes indtil Haakons Tronbestigelse rimeligviis kun omfattet Thrøndelagens
8 Fylker med Naumdal, men Haakon har ved sine Bestræbelser bragt det dertil,
1 Snorre, Haakon den Godes Saga, Cap. 11. Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 20.
2 Olafs helga Saga, Cap. 9. Hertil synes Fagrskinna Cap. 29, at slutte sig, hvor den siger at Haakon
med Thorleifs og andre vise Mænds Raad satte Lov over hele Norge, hvoraf Olaf den Hellige benyttede
den meste Deel.
3 Den ældre Olaf den Helliges Saga udg. af Keyser og Unger 1849, Cap. 31.
4 Se ovenfor S. 43—45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
