Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JEMTELAND ERHVERVET
343
for at Folket ej skulde foruroliges ved blind Allarm, fastsatte Haakon ogsaa store
Bøder for Viternes Antændelse uden Grund. Man regnede at Krigsbud paa denne
Maade kunde gaa fra den sydligste Vite i Landet til det nordligste Thinglag paa
Haalogaland1.
Ved Haakons Bestræbelser for at ordne Landets Lov og Ret og sikkre det mod
udvortes Fiender ved et vel indrettet Forsvarsvæsen, kom der til at herske god
Fred i Landet, baade mellem Bønderne indbyrdes og for de Kjøbmænd, der
udenlands fra søgte til Riget. Der var og, siges der, gode Aaringer baade paa Sø og
Land. Dette gjorde ham end mere yndet, og det spurgtes udenfor Landets Grændser,
at Norge var lykkeligt under hans Herredømme. Heraf benyttede han sig til at faa
Jemterne til at erkjende ham for deres Konge. Det er ovenfor (B. I. S. 316 og B. II.
S. 201) viist, hvorledes Jemteland allerede var blevet opryddet og befolket paa
Op-lændingekongen Eysteins Tid, og hvorledes dets Beboeres Antal forøgedes ved senere
Nybyggere under Harald Haarfagre. Fra Jemteland var igjen den nordlige Deel
af Helsingeland bleven bebygget, medens den søndre Deel derimod var bebygget
fra Sverige. Dette Naboskab med Sviarne og Sverige bevirkede, at Helsingerne
gjorde sine Kjøbferder til dette Rige, og at deres Land betragtedes som
henhørende dertil. Jemterne derimod, som boede mellem Sverige og Norge, hørte
en Tid lang ikke til noget af disse to Riger, og ændsedes heller ikke af Kongerne.
Men Haakon indledte fredelig Handel med dem, og søgte at vinde de mægtigste
Mænd iblandt dem, hvilket heller ikke blev ham vanskeligt, da Jemterne hørte
saa meget godt om ham. Han bragte det endelig dertil, at deres fornemste Mænd
kom til ham, hyldede ham som Konge, og forbandt sig til at betale ham Skat,
hvorimod han, som det siges, gav dem Love og Landsret. De vilde heller adlyde
ham end Sviakongen, fordi de selv vare af norsk Æt. Ogsaa de Helsinger, hvis
Herkomst var fra Norge eller Jemteland, skal have fulgt deres Exempel2.
38. Haakons Bestræbelser for at indføre Christendommen.
Kong Haakon var hos Ædhelstan bleven opdragen i den christelige Religion.
I England var Gejstlighedens Anseelse paa denne Tid overordentlig stor, og den
religiøse Iver grændsede til Bigotteri. Det var derfor intet Under, at Haakon
med Smerte saa Hedenskabet herske i Norge, og saa snart som muligt gjorde
alvorlige Skridt til at indføre Christendommen. Denne kan paa Haakons Tid
ikke aldeles have savnet Tilhængere i Norge, da saa mange Vikinger paa deres
1 Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 21. Fagrskinna, Cap. 32.
2 Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
