Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
Loven, at alle Bygder ved Søsiden over det hele Rige, og saa langt op i Landet
som Laxen gik højest i Elven, skulde ordnes og inddeles i Skibreder. Ved en
Skib-rede forstod man et Distrikt, hvis Bønder vare pligtige til at udrede, bemande
og forøvrigt udstyre et Krigsskib. Han bestemte, heder det end videre, hvor
mange Skibreder der skulde være, eller hvor mange Skibe der skulde udredes
af hvert Fylke, naar fuld Ålmenning var ude, og hvor store disse Skibe skulde
være. Ved Ålmenning forstod man den fuldtallige Udrustning fra hver Skibrede.
Til denne var man, tilføjes der, pligtig, naar en udenlandsk Hær var i Landet1.
Den hele Udrustning med Skibe, Mandskab, Vaaben og Proviant, kaldtes
tilsammen Ledingen (leiöangr). Af en anden Beretning om den samme Foranstaltning
erfarer man, at den, hvad der og efter det foregaaende er rimeligt, for det første
kun omfattede Gulathingslagen og Frostathingslagen, og at de første Skibe
tilvejebragtes ved den af Harald Haarfagre indførte Næseskat (nefgildi), fra hvilken
Bønderne nu s andsynlig viis ved en engang for alle given Sum løskjøbte sig. Det
heder nemlig: «De Nefgildes-Skatter, som Harald havde paalagt hele Landet,
lod Haakon tage langs Kysten og i Thrøndelagen, og anvende til Opførelse af
Skibe. Han gjorde og en Bestemmelse for hvert Fylke, hvor mange og hvor store
Skibe med Hensyn til Rumtal skulde udredes, med Hensyn til Mænd, Vaaben,
og Proviant for en udenlandsk Hær, saa at enhver kampdygtig og fri Mand skulde
eje Skjold, Kesje og Hugvaaben; thi fordi Kongen ofte kun havde faa Folk om
sig, ønskede han at kunne faa Understøttelse, hvor han var, naar det tiltrængtes,
og en Hær var nødvendig; han havde da et fuldt udrustet Skib med Mænd og
Vaaben at tage til, hvor han behøvede det»2. De ved Nefgildes-Skatterne byggede
Skibe ere altsaa blevne Bønderne overdragne til Vedligeholdelse3.
Skibrede-Indret-ningen maa temmelig tidligt være bleven udstrakt til Haalogaland, og heller ikke
saa længe derefter til Viken, da vi have en Fortegnelse over, hvor mange og hvor
store Skibe hvert Fylke skulde udrede, forfattet, som det synes, meget tidligt,
maaskee allerede i det Ilte Aarhundrede, og i hvilken Fortegnelse baade Vikverjer
og Haaleyger nævnes4. I Forbindelse med Skibrede-Indretningen skal Kongen
ogsaa have foranstaltet, at der oprettedes Viter eller Varder paa Fjeldene, i ikke
større Afstand, end at man kunde se fra den ene til den anden; hvor en Fiende
landede, skulde den nærmeste Vite antændes, derpaa den næste og saa videre.
Viternes Antændelse var Tegn til at Herør eller Krigsbudstikken skulde gaa. Men
1 Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 21.
2 Fagrskinna, Cap. 32.
* Af yngre Diplomer se vi, hvorledes Bønderne i Skibreden, naar nye Skibe maatte bygges, fordi de
ældre vare udslidte, fik Tilladelse til at sælge disse til Hjelp ved Anskaffelsen; f. Ex. Dipl. Norveg. I. No. 470.
* Ældre Gulathingslov, Cap. 315.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
