Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UHELDIGT CHRISTENDOMSPAABUD
345
Omgangsvenner for Christendommen. Af Venskab for ham lode ogsaa mange
sig overtale til at lade sig dobe, og flere ophørte i det mindste med Blotene. Især
søgte han at skaffe Christendommen Tilhængere i Thrøndelagen, hvor Landets
største Styrke var, og opholdt sig derfor her lange Stunder. Da han endelig troede
at have sikkret Christendommen tilbørlig Understøttelse blandt Landets eller
Egnens Fornemste, sendte han Bud til England efter en Biskop og andre christelige
Lærere, og da de vare komne til Norge, bekjendtgjorde han ude paa Nordmøre1,
at han nu vilde paabyde Christendommen over det hele Land. Morerne og
Raums-dølerne henskøde Sagen under Thrøndernes Afgjørelse. Kong Haakon lod
imidlertid nogle Kirker indvie ude paa Møre og satte Prester til dem, men begav sig
derpaa strax til Throndhjem, hvor han stevnede Bønderne til Things, og bød
dem antage Christendommen. De paa dette Thing forsamlede Bønder vilde heller
ikke befatte sig med denne vanskelige Sag, men henskøde den til Frostathing,
hvor Mænd fra alle Thrøndelagens Fylker vilde komme sammen.
Kongen indfandt sig paa Frostathinget, og traf her en stor Forsamling af
Bønder. Da Thinget var sat, begyndte han strax at tale til Folket og forkyndte
sit Bud og sin Begjæring til Bønder og Bothegne, rige og urige, unge og gamle,
formuende og fattige, Koner og Karle, at de alle skulde lade sig døbe og tro
paa een Gud, Christus, Jomfru Marias Søn, men høre op med alle Blot og forsage
de hedenske Guder, at de skulde helligholde hver syvende Dag ved at lade alt
Arbejde hvile, og at de ligeledes skulde faste hver syvende Dag2. Da Kongen
havde udtalt, blev der, som det fortælles, stort Knur blandt Bønderne over at
Kongen vilde tage deres Arbejde og deres Tro fra dem. De sagde, at naar de
ej skulde arbejde, kunde Landet ikke bygges, og Arbejdsmænd og Trælle sagde
at de ikke kunde arbejde, naar de ej skulde faa Mad. Man udlod sig ogsaa med
at det var en arvelig Lyde paa Haakons hele Æt, at saavel han som hans
Forfædre vare karrige paa sin Mad, hvor gavmilde de end vare paa Guld3. Den
mægtige Aasbjørn af Medalhuus i Gauldalen stod op og svarede saaledes paa
Kongens Tale: «Da du, Kong Haakon, havde holdt dit første Thing her i
Throndhjem, og vi havde taget dig til Konge og faaet vor Odel af dig, troede vi at have
faaet Himlen selv i vore Hænder; men nu vide vi ikke, om vi virkelig have faaet
Friheden, eller om du atter vil gjøre os til Trælle paa den underlige Viis, at vi
skulle forsage den Tro, vore Fædre og alle deres Forfædre have haft før os, baade
i Brændoldet og nu i Høj oldet. De have været langt gjævere Mænd end vi, og
1 At det skede paa Nordmøre, sees af hvad der senere nævnes i Beretningen.
2 Nemlig hver Fredag.
3 Saaledes Halfdan milde, og tildeels Harald Haarfagre, se ovenfor S. 22 og S. 237.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
