Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
endda har denne Tro duet nok saa godt for os. Vi have lagt saa stor Elsk til dig,
at vi have ladet dig raade for Lov og Landsret med os. Nu have ogsaa vi Bønder
den faste Vilje og samdrægtige Beslutning, at overholde de Love, som du satte
her paa Frostathinget, og hvortil vi gave dig vort Ja; vi ville alle følge dig og
have dig til Konge, saa længe en eneste af os Bønder, der nu befinde sig her paa
Thinget, er i Live, dersom kun du, Konge, vil vise noget Maadehold, og ikke
forlange andet af os, end hvad vi kunne føje dig i, og hvad der ikke er utilbørligt
for os at gjøre. Men dersom du vil tage denne Sag med saa megen Heftighed,
at du endog vil prøve Magt og Styrke med os, da have vi besluttet, alle at skilles
fra dig, og tage os en anden Høvding, som kan hjelpe os til at vi frit kunne
beholde den Tro, der behager os. Vælg nu, Konge, mellem disse tvende Kaar, førend
Thinget opløses». Ved denne Tale yttrede Bønderne stor Bifaldstummel, og sagde,
at det skulde være som Aasbjørn havde sagt. Da Tummelen sagtnedes, og der
blev Stilhed, sagde Sigurd Jarl: «det er Kong Haakons Vilje, Bønder, at
samtykke i Eders Ønske, og aldrig lade Eders Venskab fare». Bønderne svarede,
at de ønskede at Kongen skulde blote for dem til et godt Aar og Fred, ligesom
hans Fader havde gjort: da standsede Knurren og Thinget hævedes. Sigurd Jarl
talte siden med Kongen og bad ham endelig ikke ganske at vægre sig ved at
opfylde Bøndernes Ønske, thi, sagde han, «det nytter ikke andet end at føje sig
noget efter Bønderne. I hørte jo selv, Konge, at dette var Høvdingernes Vilje
og ivrige Ønske, og dermed ogsaa Folkets. Men vi skulle se til at finde paa et
eller andet godt Raad». Dette aftaltes nu mellem Kongen og Jarlen.
Høsten derefter, eller ved Vintrens Begyndelse, holdtes der Vinternatsblot
og Gilde paa Lade, hvor ogsaa Kongen indfandt sig. Hidtil havde han, naar han
var tilstede ved Blotfester, plejet at holde Maaltid med nogle faa Mænd i et lidet
Huus for sig selv; men nu klagede Bønderne over at han ej sad i sit Højsæde,
naar den bedste Folkeglæde herskede. Jarlen raadede ham til at han denne Gang
ikke skulde holde sig borte, og det blev endelig saaledes, at Kongen sad i sit
Højsæde. Da det første Bæger var iskjenket, talte Sigurd Jarl for Skaalen, signede
den til Odin, og drak af Hornet til Kongen. Kongen modtog Hornet, gjorde
Korsets Tegn derover, og drak. Da sagde en af Gjesterne, ved Navn Kaar af
Gryting: «hvorfor gjør nu Kongen saaledes, vil han endnu ikke blote»? Sigurd
Jarl svarede: «Kongen gjør som alle de, der tro paa deres Magt og Styrke, nemlig
at signe sit Bæger til Thor, derfor gjorde han Hammer-Merke derover, førend
han drak». I denne Forklaring fandt Bønderne sig, og det var roligt den Aften.
Men næste Dag, da man skulde gaa til Bords, flokkede Bønderne sig om Kongen
og sagde at han skulde æde Hestekjød. Dette betragtedes af den Tids ivrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
