Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
uden for. Arinbjørn hilsede Kongen, og bad ham endnu engang paa det
indstændigste at vise sig naadig mod Egil; han forestillede ham at denne ej havde
forsøgt paa at undfly om Natten, og mindede ogsaa Kongen om, hvor meget
han selv, Arinbjørn, havde opoffret for Kongens Skyld, saa at han nok burde
kunne gjøre Regning paa at Kongen vilde opfylde den Bøn, han nu gjorde, om
at han denne Gang vilde skjenke Egil Livet. Gunnhild bad Arinbjørn tie stille,
og sagde at han allerede havde faaet Løn nok for sin Troskab. Arinbjørn bad
idetmindste at Egil maatte faa en Uges Frist for at kunne begive sig bort, inden
man forfulgte ham. Men heller ikke herom vilde Gunnhild høre noget, da Egil,
som hun sagde, paa en Uge let kunde komme til Kong Ædhelstan. Da greb
Arinbjørn til det sidste Middel, idet han erklærede, at han vilde forsvare Egil til det
Yderste, og sagde, at Kongen vilde komme til at kjøbe Egils Liv dyrt, naar
Arinbjørn og alle hans Følgesvende først vare dræbte: «jeg havde», tilføjede han,
«ventet mig andet af Kongen». «Du tager dig», sagde Erik, «saa ivrigt af Egil,
at du endog byder dit eget Liv for hans Skyld, og for den Priis vilde jeg nødig
kjøbe hans Død, skjønt han visselig har forskyldt alt hvad jeg gjør ved ham».
Ved disse Ord af Kongen gik Egil hen for ham, begyndte med en sterk Stemme
sit Kvæde, og fik strax Stilhed. Dette Kvæde er den berømte Höfuölausn
(Hovedløsningen), som er fuldstændigt opbevaret, og er et af de sjældnere Exempler
paa enderimet Verseart i den oldnorske Digtekunst; det røber tillige meget
Herredømme over Sproget, men indeholder forresten ikke stort andet end Beskrivelser
over Eriks Krigsbedrifter, uden dog nøje at opregne disse, kun dvælende ved de
sædvanlige Enkeltheder, saa at det i Grunden lige saa godt passer paa hvilke
som helst andre Krigeres Daad. Det begynder saaledes:
Vestfra paa Voven jeg foer;
Vidres Drik i mig boer;
Skaldesangen er
stedse mig saa kjær.
Egen drog jeg ud
ved Isens Brud,
Ladte med mægtigt Kvad
Mindets Skib saa glad.
Til Slutning heder det:
Brød jeg Tausheds Iis
til Kongens Priis,
mellem Mænd forsand
mæle vel jeg kan;
kvæder for Kongen jeg saa,
at mit Kvad nu maa
mange vel forstaa,
mindes og nemme faa1.
1 Egils Saga, Cap. 64. Draapen bestaar af 17 hele Strofer, fordeelte i fem Afdelinger (Stefjamål),
tilligemed fire Halvstrofer, der danne Omkvæd, og en Ende-Halvstrofe, hvilket alt tilsammen regnes for
20 Strofer (dråpa tvitug); en saadan var det, Arinbjørn udtrykkeligt fordrede at han skulde digte; en
saadan var det og, Brage den gamle havde digtet til Bjørn paa Hauge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
