Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EGIL I YORK
359
ædelmodig og forsonlig, hvorved han ogsaa bedst vilde sørge for sin egen Hæder,
Kongen saa sig om, kjendte strax Egil, hvis Hoved ragede op over de andres,
og spurgte ham, hvorledes han kunde være saa dumdristig at komme til ham.
Egil, der forsmaaede at besmykke sig, gik hen, omfavnede Kongens Knæ, og
sagde at han havde faret den lange og besværlige Vej for at besøge Englands
Konge, men at han nu uformodet var kommen til Erik. Denne sagde, at han
for sine Misgjerninger fortjente Døden, og Dronning Gunnhild fordrede endog
med Utaalmodighed, at han strax skulde dræbes. Men Arinbjørn forestillede
Kongen, at det var Nidings daad at dræbe nogen om Natten1. Kongen lod sig •
derved bevæge til at give Egil Livsfrist til den følgende Morgen. Arinbjørn bad
Kongen betænke, om dog ikke ogsaa Egil kunde være at undskylde paa Grund
af den Overlast, han og hans hele Æt havde lidt af Erik selv og hans Fader. Han
lovede imidlertid at passe paa ham om Natten, og begav sig hjem med ham.
Her gik Arinbjørn med Egil op i et Loftkammer, for nærmere at overlægge, hvad
der var at gjøre. Han foreslog Egil at sidde oppe den hele Nat og digte et Hæders
-digt om Kongen, saa at han kunde fremsige det den næste Morgen; det samme
havde hans Frænde Brage den gamle gjort, da Kong Bjørn i Sverige var bleven
ham vred2, og denne havde til Gjengjeld skjenket ham Livet3. Egil lovede at
forsøge derpaa, hvor lidet han end var forberedt paa at digte Hædersdigt om
Erik. Arinbjørn gik ned for at lade ham være ene, og lod Mad og Drikke bringe
op til ham. En Stund efter, da man skulde gaa til Sængs, gik Arinbjørn op for
at se, hvor langt det led med Digtet. Da havde Egil endnu intet gjort, fordi en
Svale havde siddet ved Vinduet og ved sin Skrigen forstyrret ham den hele Tid.
Arinbjørn gik strax ud og op ad en Gang hvorfra man udentil kunde komme til
Vinduet; her syntes han, at han saa en Hamløberske fare ud af Huset paa den
anden Kant, men selv satte han sig der og passede paa at intet forstyrrede Egils
Rolighed4. Og nu fik denne ogsaa hele Draapen digtet og fæstet i sin Erindring
saa at han om Morgenen, da Arinbjørn kom til ham, kunde kvæde den for ham.
De begave sig til Kongen, da denne havde sat sig ved Dagverdbordet med en
Deel andre Mænd. Arinbjørn tog hele sit bevæbnede Følge med, og gik ind
tilligemed Egil og Halvdelen af sin Skare, medens den anden Halvdeel blev staaende
1 Det ansaaes af vore Forfædre altid for en Nidingsdaad at dræbe eller lade dræbe nogen om Natten.
Vi ville i det følgende se flere Exempler derpaa.
2 Brage den gamle var, som ovenfor (B. I. S. 289) viist, en Morfader af Arnthrud, Arinbjørns Moder. Den
her omtalte Begivenhed nævnes ingensteds ellers i Sagaerne, det siges kun i Skaldefortegnelsen, at Brage
opholdt sig hos Kong Bjørn paa Hauge i Sverige.
3 Eller som der egentlig staar, skjenket ham sit Hoved.
* Det er tydeligt nok, at Sagnfortælleren har antaget Svalen for Dronning Gunnhild selv, der ved sin
Hexekyndighed har forstaaet at paatage sig denne Skikkelse for at forstyrre Egil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
