Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
og ind ad Oslofjorden; da de havde landet inderst i denne, droge de op paa
Raumarike, hvor Thorstein strax fordrede at Aarmændene skulde aftræde ham hans
retmæssige Arv. De henskøde Sagen til Kongens Afgjørelse, men overlode
Thorstein imidlertid Besiddelsen af Gaarden, hvor han og Egil nu tilbragte Vinteren
i stor Lystighed. Mod Vinterens Ende droge de over Dovrefjeld til Throndhjem,
hvor Kongen just opholdt sig. Her foredrog nu Thorstein sin Sag, og Kongen
indrømmede ham ej alene hans Ret, men gjorde ham og til Lendermand, ligesom
hans Fader. Nu frembar ogsaa Egil sin ved Anbefaling fra Ædhelstan
understøttede Bøn om den ham, eller rettere hans Kone Aasgerd, tilkommende
Halvdeel af Arven efter Bjørn Hauld, hvilken Eriks og Gunnhilds Uretfærdighed
havde forholdt ham. Men i Førstningen fik Følelsen af det arvelige
Ættefiend-skab Overhaand hos den ellers saa retfærdige og velvillige Konge. Han sagde,
at Egil havde vovet sig over sine Kræfter, da han forsøgte at aftrodse Erik og
Gunnhild sin Ret, og at han maatte være glad til at han selv ej blandede sig i
Sagen, hvor lidet Venskab der end herskede mellem ham og hans Broder Erik.
Egil meente, at naar Kongen ellers saa ivrigt tog sig af Lov og Ret i Landet, burde
han heller ikke forholde ham hans Ret i en saa vigtig Sag som denne; han gjorde
ham opmerksom paa, at Kong Erik ved deres sidste Møde gav ham Lov til at
fare i Fred, og sluttede endelig med at tilbyde Kongen sin Tjeneste som
haand-gangen Mand. Kongen var imidlertid kommen til Besindelse; han svarede at
han vel aldrig vilde tage ham i sin Tjeneste, thi dertil havde han og hans Frænder
gjort Kongens Æt altfor stor Skade, og han raadede ham til ikke at tænke paa
at bosætte sig der i Landet, men sagde at han dog for sin Fosterfader Ædhelstans
Skyld nu vilde tilstaa Egil Fred i Norge, og lade ham nyde Lov og Landsret.
Egil takkede ham, og bad Kongen om Jerteiner1 desangaaende til Thord paa
Aurland og andre Lendermænd i Sogn og Hordaland. Kongen gav ham dem, og
derpaa drog Egil tilbage med Thorstein. I Gudbrandsdalen skiltes de ad:
Thorstein rejste hjem, og Egil gjennem Lesje til Raumsdalen, for derfra til Lands og
over Sundene at drage til Sogn. Paa Vejen gjennem Sunnmøre kom han til Øen
Had (Hareidland) og drog derfra over til Blindheim2, hvor han besøgte Enken
Gyda, en Syster af Arinbjørn, som boede her med sin unge Søn Fridgeir og en
eneste, meget smuk Datter. Denne Datter efterstræbtes af den raa Berserk Ljot
1 Ved Jerteiner forstodes de Merker, enten bestaaende i visse velbekjendte Klenodier, eller i
Meddelelsen af en kun ellers for Afsenderen og Modtageren af et Budskab bekjendt Hemmelighed, hvormed dette
Budskab ledsagedes, naar det overbragtes mundtligt, for at Overbringeren skulde nyde Tiltro.
2 Blindheim er enten Blindheim paa Oxenøen, eller Blindheim paa Vigerøen. Efter Sagaen skulde
det synes som om Gaarden laa paa Had, men Meningen er vel kun, at Egil først kom til Had og derfra satte
over til Blindheim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
