Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EGIL ATTER I NORGE
363
den blege, svensk af Fødsel, som var kommen der til Egnen, og ved at udfordre
og fælde mange mægtige Bønder i Holmgang havde erhvervet store Ejendomme,
fordi Holmgangslovene tilkjendte Sejrherren den Faldnes Efterladenskab i Løst
og Fast. Ljot havde fattet Kjærlighed til Fridgeirs Syster og udfordret ham til
Holmgang om hende; da Fridgeir ikke var sterk eller synderlig skikket til Kamp,
forudsaa han sin visse Undergang, og der var stor Bedrøvelse paa Gaarden.
Fridgeir vilde dog af Gjestfriheds-Hensyn ikke aabenbare Egil Aarsagen til
Bedrøvelsen, men Gyda kunde ikke bære det over sit Hjerte at tie, betroede Egil Alt,
og bad ham for Arinbjørns Skyld at kæmpe med Ljot i hendes Søns Sted. Egil
lovede det med Glæde, og begav sig næste Dag med Fridgeir til Øen Varl1, hvor
Holmgangsstedet var indhegnet med Stene, og hvor Ljot allerede var kommen.
Ljot udæskede selv i sin Overmodighed Egil til at stride med ham istedetfor den
svage Fridgeir, og mindede om Holmgangsloven, at den, der veg ud over
Merke-stenene, skulde kaldes Niding2. Ikke desto mindre varede det ej saa længe, førend
Egil ved Hug paa Hug nødsagede Ljot til at vige tilbage ud over Ringen, og
forfulgte ham rundt om hele Sletten, indtil han bad om at faa Hvile, hvilket
Egil tilstod ham; men da Kampen igjen fornyedes, hug Egil Foden af ham, og
strax efter opgav han Aanden. Efter Holmgangsloven var Egil nu Ljots Arving,
og han overdrog til den taknemmelige Fridgeir at indtale i hans Navn de
Ejendomme, Ljot havde efterladt. Selv fortsatte han sin Rejse til Fjordene og Sogn,
hvor han besøgte Thord paa Aurland, fortalte ham sit Ærende og viste ham
Kongens Jerteiner. Efter at have opholdt sig hos ham en Stund, drog han til
Hordaland paa et Rofartøj med 30 Mand, landede paa Fenring, og gik med 20
Mand op til Ask, hvor han traf Berg-Anunds tredie Broder Atle den skamme
(korte) og fordrede sin Arvedeel. Atle svarede, at det havde været langt rimeligere,
om Egil havde budt ham Bøder for hans Brødre, og vilde intet høre om Arven.
Egil sagde, at hans Brødre laa ugilde paa deres Gjerninger, men at han nu atter
vilde byde Lov og Ret, og derfor stevnede ham at høre Dom paa Gulathing. Atle
lovede at komme. Begge Parter indfandt sig ogsaa paa Thinget, og Egil fremsatte
sit Krav. Atle tilbød Tylfter-Ed paa, at han intet Gods havde i sin Varetægt,
der tilhørte Egil3. Egil svarede hertil, at han ej vilde modtage hans Ed for sit
1 Varl (Vörl, Variarey, Vallarey) maa være den nu saakaldte Vallerø ved Aalesund.
2 Holmgangsloven bød derforuden: a) at Sejrherren skulde faa den Priis (sigrmél), der var Gjenstand
for Kampen og Udfordringen; b) at den, der overvandtes uden at dræbes, skulde løse sig, som det hed, af
Holmen for en forud aftalt Pengesum; c) at den, som faldt, skulde have forbrudt al sin Ejendom, og at denne
skulde tilhøre Sejrherren.
3 Om Tylfter-Ed, som den Indstevnte aflagde, med elleve af sine Bekjendte, saaledes at disse bevidnede,
at de ej vidste rettere end at han sagde sandt, skal der yderligere handles, hvor Retsforfatningen
fremstilles.
24 — Munch: Det norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
