Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EGILS SKATKRÆVERFART TIL VERMELAND
375
meget vel modtagen. Den følgende Morgen fremførte han sit Ærende, nemlig at
indkræve den Norges Konge tilkommende Skat, der ej var bleven betalt siden
Arnvids Udnævnelse til Jarl. Jarlen svarede, at han allerede havde betalt Skatten
til Kongens Sendemænd, men at han ej vidste, hvad de siden havde gjort ved
den, om de havde bragt Kongen den, eller løbet af Landet; dog, siden Egil kunde
fremvise sande Jerteiner fra Kongen, vilde han ingen Vanskeligheder gjøre ved
ogsaa at udbetale Skatten til ham; men naar Egil havde modtaget den, vilde
han ej videre være ansvarlig for den. Egil blev der en Stund, og fik før sin
Afrejse Skatten udbetalt, deels i Sølv, deels i Graavare (Pelsverk). Ved Afskeden
sagde Egil: «denne Skat skulle vi nok bringe Kongen, men vist er det, at det er
langt mindre, end han troer at have Fordring paa; ej at tale om, at han sikkert
anseer sig berettiget til Mandsgjeld af Eder for hans Sendemænd, som I efter
Folks Sigende skulle have ladet dræbe». Jarlen sagde, at det ej var sandt, og med
denne Besked maatte Egil drage bort. Strax efter kaldte Jarlen til sig to Brødre,
der begge hed Ulf, og bød dem at sætte efter Egil og dræbe ham, da han kunde
forudse, at han ellers vilde omtale ham heel ilde for Kongen, siden han allerede
havde vovet at paadutte ham de forrige Sendemænds Drab lige i hans Øjne.
Han bad Brødrene at tage med sig saa mange Folk, som de troede at behøve,
og gav dem det Raad at lægge sig i Vejen for ham paa Eidskogen. De medtoge
30 Mand, og da de kjendte hver Sti paa Skoven, var det dem en let Sag at komme
Egil i Forkjøbet. Der gik to Veje gjennem Skoven; en kortere, over en bråt Kiev;
en anden længere, over en Myr, hvori der var kastet store Træstammer; paa begge
Steder kunde man alene gaa een for een. Brødrene lagde sig med 15 Mand hver
i sit Pas, og oppebiede Egil. Denne kom om Aftenen til Alf Bonde, og gjorde sig
rede til Rejsen. Alf undrede sig over at han hastede saa; det var bedre, meente
han, at fare lidt i Mag og se sig noget for, da der vist laa Folk paa Luur for dem;
selv havde han ej Mænd at sende med dem, og tilbød dem derfor at blive der
til det var sikkert at drage gjennem Skoven. Egil lo dertil, og meente det ej havde
nogen Nød. Alf bad ham da i det mindste at vende tilbage, hvis han saa Vejen
optraadt, thi ingen havde faret der siden Egil drog østover, uden nogle, som vist
havde til Hensigt at finde ham. Egil spurgte om deres Antal. Alf svarede, at
efter Sporene at dømme, var det en heel Deel. Egil sagde at han ej var saa bange
for lidt Folkemon, og drog afsted. Paa Vejen fandt de snart mange Spor af Folk
og Heste, og Egils Følgesvende meente at de burde vende om. Egil svarede, at
det ej var noget at forundre sig over, om Folk havde faret over Eidskogen, som
var alfar Vej, og bød at man skulde drage videre. De mange Spor vedbleve
fremdeles, indtil de kom til det Sted, hvor Vejen deeltes; der deeltes ogsaa Sporene,
og det viste sig, at der var lige mange paa hver Kant. Egil maatte nu indrømme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
