Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VERMELAND UNDERTVUNGET
377
ham nu klart, at Arnvid virkelig havde ladet de forrige Skatkrævere dræbe, og
han besluttede at straffe ham alvorligt for denne Troløshed. Thorstein tog han
til Naade igjen, gav ham Lands vist og skjenkede ham sit Venskab. Og om
Sommeren, da han drog til Viken og hjemsøgte Danmarks og Gautlands Kyster, gjorde
han ogsaa et Tog ind i Vermeland med en stor Hær. Arnvid, der allerede siden
hans Mænd vare komne tilbage fra det uheldige Angreb paa Egil, havde ventet
at dette Uvejr vilde komme over ham, flygtede bort, og synes fra denne Tid af
at have levet som en fredløs Viking1. Kongen paalagde de Bønder i Vermeland,
der havde gjort fælles Sag med Arnvid, store Udredsler, og indsatte en anden
Jarl, der, lige saa vel som Bønderne, maatte stille ham Gisler2. Det lykkedes
saaledes Haakon virkelig at lægge Vermeland, om end kun for en kort Tid, atter
under Norges Kongedømme. Dette Tog til Vermeland omtales vel, som om det
havde fundet Sted førend han tiltraadte Toget til Gautland, men det
sandsynligste er dog, at han efter Tilbagekomsten fra Danmark først herjede Gautland,
og derpaa drog op til Vermeland3.
Haakon, som paa disse Tog havde gjort et stort Bytte, tilbragte Vinteren i
Viken (952—953), for fremdeles at forsvare Landet mod Daner og Gauter4. Men
den samme Vinter kom hans Brodersøn Tryggve Olafssøn tilbage fra sit Vikingetog
til Irland og Skotland, og Haakon overdrog nu ham Kongedømmet i Viken, med
den Forpligtelse, at forsvare Landet mod Ufred, men ogsaa med den Ret, at
beholde som sin Ejendom hvad han kunde skaffe sig af de Lande i Danmark som
Haakon Sommeren i Forvejen havde skatlagt. Selv drog han atter tilbage til det
Nordenfjeldske. Og fra denne Tid synes han ganske at have ophørt at befatte
sig med Viken, og Tryggve derimod at have hersket aldeles uafhængigt. Vel er
det muligt, ja endog sandsynligt, at Tryggve har betalt ham, eller skullet betale
ham Skat, men det vilde heller ikke være at undres over, om Skatten i de urolige
Tider, som nu paafulgte, ikke blev ordentligt inddreven5.
1 Njaalssaga, Cap. 5 omtaler nemlig en Atle Arnvidssøn, Søn af Arnvid Jarl fra «Østergøtland»,
tilføjende at denne Arnvid Jarl havde tilbageholdt Skatten for Haakon Adelsteensfostre og derfor været
nødt til at flygte med sin Søn fra «Jemteland» til Gautland; om Atle heder det siden, at baade Dane- og
Svia-Kongen havde gjort ham utlæg. Da Jemteland først under Haakon forenedes med Norge, er det klart,
at «Jemteland» her maa være Skriv- eller Hukommelses-Fejl for «Vermeland».
2 Egils Saga, Cap. 73—78.
3 Det er Egils S. (Cap. 78), som omtaler Vermelandstoget førend Gautlandstoget, og dette før Toget
til Danmark. Men i de samtidige Vers af Guthorm Sindre, anførte i Snorres Haakon den godes S. Cap.
6—8, og i Ol. Tryggv. S. Cap. 17, 18, nævnes først Jylland, derpaa Sjæland og Skaane, og endelig Gautland.
4 Snorre, Haakon den godes S. Cap. 9.
5 I Historia Norvegiæ fol. 8, b. omtales Tryggve omtrent som en uafhængig Konge. Det heder her,
at han først herskede paa Raumarike, siden i Viken. Thjodrek Munk Cap. 4 (Langebeks Scriptores V.
316) kalder ham Konge paa Oplandene. Og rimeligviis har han foruden Viken ogsaa behersket en Deel
af Oplandene, fornemmelig Raumarike.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
