Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
43. Erikssønnernes Angreb. Slag ved Agvaldsnes og paa Frædø.
Erikssønnerne skulle have været paa Vikingetog i Austerveg, førend de ret
for Alvor begyndte deres Tog mod Norge. Den ældste af dem hed Gamle, dernæst
fulgte Harald; de øvrige vare Ragnfred, Erling, Guthorm og Sigurd, med Tilnavn
Sleva (Snog)1. Efter at have herjet i Austerveg vendte de sig mod Viken, hvor
Tryggve var rede til at modtage dem, og holdt flere Slag med dem, hvori snart
de, snart han sejrede. Stundom herjede de i Viken, stundom han i Halland og
Sjæland. Endelig lykkedes det Gamle og Guthorm2 at overvinde ham ved Sotenes,
hvor han blev nødt til at forlade sine Skibe og frelse sig ved Flugten. De herjede
derefter vidt og bredt i Viken, og en Mængde Folk underkastede sig dem. Da
Haakon hørte dette, havde han just, som der — dog neppe med Rette — fortælles,
samlet Folk for at straffe Thrønderne, fordi de havde tvunget ham til at blote,
og han var allerede kommen ombord, men besluttede strax, heller at vende sine
Vaaben mod ydre Fiender. Han sendte Bud til Sigurd Jarl og andre Høvdinger,
at de skulde bringe ham flere Folk. Sigurd indfandt sig ogsaa, og med ham de
Thrønder, der tidligere meest havde tvunget ham til at blote; nu bleve de alle
paa Jarlens Forbøn tagne til Naade. Da Haakon paa Sejladsen sydefter kom forbi
Stad, fik han høre, at Erikssønnerne vare komne til den vestligste Deel af Agder;
han fortsatte Rejsen, og traf Fienden ved Øen Karmt. Her gik man fra begge
Sider i Land, og kæmpede med hinanden paa Agvaldsnes. Striden blev meget
skarp, thi begge Parter havde en stor Hær. Kong Haakon søgte ivrigt frem og
mødte Guthorm Erikssøn, kæmpede med ham, og nedlagde ham med egen Haand.
Guthorms Merke blev ogsaa nedhugget, og der faldt mange Folk om ham. Dette
var Tegn til Flugt for Erikssønnernes Hær, der skyndte sig ned til Skibene, og
roede sydefter saa hurtigt som muligt, efter at have lidt et betydeligt Tab. Haakon
ilede efter de Flygtende og forfulgte dem lige til Øster-Agder, eller forbi det nu-
1 Saaledes opregner Snorre (Har. Haarf. S. Cap. 46) og Olaf Tryggv. S. (Cap. 12) Eriks og Gunnhilds
Sønner. Fagrsk. (Cap. 24) nævner de samme, men sætter Erling foran Ragnfred. Ägrip derimod opregner:
Gamle, Guthorm, Harald, Erling, Sigurd Sleva, Gudrød Ljome, Ragnfred, Halfdan, Eyvind og Gorm (Cap. 5).
Historia Norvegiae har (fol. 7 b) Harald, Gamle, Sigurd Ljome, Gudrød, Erling, Gorm. Af disse Navne er
især «Gamle» merkeligt, thi det er saa usædvanligt, at man næsten skulde antage det for en Opkaldelse
efter Danekongen Gorms Tilnavn; i saa Fald vilde det indeholde et sterkt Vidnesbyrd om Eriks formodede
Forbindelse med Danekongens Huus. Hvis det forholder sig rigtigt med Angivelsen af, at Erik ogsaa havde
en Søn ved Navn Gorm, da vidner dette Navn ligeledes om en saadan Forbindelse. «Ragnfred» er en
Erindring om de ældre sønderjydske Konger, Erik Blodøxes mødrene Frænder.
2 Af Fagrskinnas Yttring (Cap. 28), at Harald Erikssøn fordetmeste opholdt sig inden Danekongens
Hird, medens Gamle og Guthorm herjede, først i Austerveg, siden i Norge, kan man slutte, at det
fornemmelig var Gamle og Guthorm, der forestod dette Tog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
