Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAG PAA FRÆDØ
381
Erikssønnerne, og foreslog dem at stride med dem paa Rastarkalf (Sletten mellem
Freidarberget og Rosteberget), hvor han havde ladet Vold hasle1 paa Sletten
nedenfor den Brink eller Hals, der danner den nordlige Afskraaning af
Freidarberget. De modtoge Tilbudet, gik over Halsen, og opstillede deres Folk paa
Rastarkalf. Haakon opstillede ogsaa sine Folk, og havde ikke flere, end at man
kunde regne sex af Gamles Mænd mod hver af hans; han gjorde sin Fylking saa
lang som muligt, for ikke at omgaaes. Derpaa begyndte Striden, som blev meget
heftig. Egil Uldserk havde imidlertid ladet Kongen give sig ti Mand med hver
sit Merke; med dem gik han ubemerket op under den Brink, der var bagenfor
Erikssønnernes Hær, og lod sine Mænd rejse Merkerne op og i nogen Afstand fra
hinanden indbyrdes gaa frem langs Brinken, saa at man fra Sletten alene kunde
se Merkerne rage frem. Ved Synet heraf troede de, der stode øverst i
Erikssønnernes Fylking, at det var en Hjelpehær, som vilde falde dem i Ryggen og afskære
dem fra Skibene. De begyndte derfor at raabe og advare de øvrige, og derpaa
flygtede den hele Hær, saa at Høvdingerne maatte følge efter. Kong Haakon
forfulgte de Flygtende, og nedlagde mange af dem. Da Gamle Eriksson kom op
paa Halsen strax nordenfor Freidarberget, saa han, at hans Folk vare blevne
narrede ved et Krigspuds, og at de Forfølgendes Antal ej var større end før. Han
gjorde derfor Holdt, lod atter blæse til Angreb og fylkede sine Mænd, men for
silde, thi Mængden af Danerne flyede desuagtet til Skibene. Haakon havde nu
Overmagten, og drev efter en skarp Strid Gamle og hans Mænd paa Flugten;
nogle satte lige ned til Søen, andre op mod Bjerget, og endnu andre vestover,
til nogle bratte Fjeldhamre. Haakon satte efter dem og dræbte dem, for saa vidt
de ikke omkom ved at styrte ned af Fjeldhamrene; dog kom Gamle Eriksson ned
til Fjæren, hvor han atter forsøgte at gjøre Modstand, da nogle af hans Folk og
hans Brødre samlede sig om ham. Her blev han angreben af Egil Uldserk, der
med en Skare var ilet i Forvejen. Der blev en hidsig Kamp; Egil og Gamle skiftede
Hug med hinanden, og Gamle fik store Saar, dog maatte Egil og mange med ham
bide i Græsset. Nu kom Haakon selv til, og udbredte Ødelæggelse til alle Kanter,
saa at Eriks Sønner, der overalt saa sine Mænd falde, atter maatte flygte til Skibene.
Men her vare de tidligere Flygtninger komne dem i Forkjøbet, og havde lagt ud
med flere Skibe; andre laa opfjærede paa Land, og der var ingen anden Udvej
for de sidste Flygtninger, end at kaste sig i Vandet og forsøge at redde sig ved
Svømning. Derved druknede flere, hvoriblandt Gamle, der, haardt saaret baade
1 Det vil sige, afmerke med Hasselstænger, hvilket i de Tider ikke var saa sjældent. Det var da
sand-synligviis en Æressag at vælge en Plads, der ej frembød den Vælgende utilbørlige Fordele. Og naar
Tilbudet var gjort, og Volden haslet, var det tillige en Æressag for den anden Part ikke at herje i Landet,
førend efter Slaget, se Egils S. Cap. 52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
