Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMLE ERIKSSØNS DØD
383
ikke foregik der i Landet selv nogen Begivenheder af synderlig Bety denhed. Da
han i 26 Vintre havde været Konge (961), var han under sit Sommerophold paa
Hordaland til Gjestebud paa sin Gaard Fitje, nordligst paa S tor den1. Han havde
sin Hird og mange Bønder hos sig. Blandt de Tilstedeværende var hans Frænde,
der nu for første Gang nævnes, Eyvind Finnssøn, en Søn af Harald Haarfagres
Datterdatter Gunnhild og Finn skjaalge, der igjen var en Søn af Eyvind Lambe
og Thorolf Kveldulfssøns Enke Sigrid paa Sandnes. Gunnhilds Fader var Halfdan
Jarl, som havde egtet Kong Haralds Datter Ingebjørg2. Eyvind Finnssøn var
altsaa en storættet Mand; han havde betydelige Ejendomme paa Helgeland, og
var derhos en af de ypperste Skalde paa den Tid; deraf fik han Tilnavnet
Skalde-sjpilder, fordi de øvrige Skalder ej kunde taale nogen Sammenligning med ham.
Han hang med den største Troskab og Hengivenhed ved sin Frænde Kong Haakon.
Blandt Hirdmændene og Gjesterne nævnes ogsaa tre Islændinger, den
kæmpe-sterke Thorolf Skolmssøn fra Myrkaa i Hørgaardal paa Nordlandet3, Thorgeir
Orms-søn, Søn af Landnamsmanden Orm fra Stavanger, der boede ved Havn i
Borgar-fjorden4, og Thore Thorsteinsson, en Sønnesøn af den forhen (S. 171) omtalte
Landnamsmand Baard Bjørnssøn5. Thoralf var kun 19 Aar gammel, men sagdes dog
at være den eneste, der i Styrke kunde maale sig med Kongen6; denne havde
givet ham et Sverd, der, sandsynligviis formedelst sin Brede, kaldtes Fetbreid
(af en Fods Brede). Efter en enkelt Beretning skal Haakon just have været færdig
til at foretage et Tog til Bj armeland, og muligt er det, at han af den Grund havde
samlet disse Kæmper om sig; dette maa, da det ej omtales andensteds, staa ved
sit Værd7.
Da Kongen en Dag sad ved Dagverdbordet, fik de udstillede Vagtmænd Øje
paa en heel Deel Skibe, som kom sejlende søndenfra, og allerede vare temmelig
nær ved Øen. Det var Eriks Sønner, hvem det atter var lykkets at komme
ube-merkede til den Deel af Landet, hvor han opholdt sig. Deels havde de selv holdt
sig saa langt ude i Søen som muligt, og kun ladet deres Mænd nu og da lægge til
Land for at indhente Efterretninger om hvor Haakon opholdt sig; deels vare
Bønderne ogsaa denne Gang bange for at vække blind Allarm ved overilet
Antændelse af Viterne8. Vagtmændene, som havde opdaget Skibene, og som ikke
1 «I Nærheden af Biskopsstein», tilføjer Ågrip Cap. 6. 8 Se ovenfor, S. 207. • Landn., III. 14.
* Landn., I. 17. » Landn., III. 18. 6 igrip Cap. 6.
7 Det omtales i Landnåma I. 17, saaledes: Thorgeir var Kong Haakons Hirdmand; da denne var
færdig til en Bjarmelandsferd, kom Harald med en stor Hær; da kvad Thorgeir en Vise (her tillægges ham
den samme Vise, der ellers, og vistnok rettere, tillægges Eyvind Finnssøn, hvori det siges ej at passe sig for
Kongen at drage nordefter). Maaskee har man lagt den Betydning i dette «nordefter», at det skulde sigte
til en Bjarmelandsferd, maaskee det og virkelig sigter dertil.
8 Fagrskinna, Cap. 32, der lader Skibrede- og Vite-Indretningen først indføres efter Slaget paa Frædø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
