Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKONS DØD
389
beretter, at man, da Haakon efter Sejren vendte tilbage til sine Skibe, saa med
Forbauselse en Flein med usikker Fart svæve hid og did i Luften, som om den
udsøgte sig et Sted at slaa ned paa, og endelig tage Farten mod Haakon, som den
saarede til Døde. Han lægger til, at flere troede, at Haralds Moder Gunnhild
havde forhexet Fleinen, for saaledes at hevne sine Sønner.
Folkets Stemme ved Haakons Død udtaler sig tydeligt i Kvadet Haakonarmaal,
som Eyvind Finnssøn digtede til hans Ære, og hvori han deels beskriver Slaget
og Haakons Modtagelse i Valhall, deels ogsaa udtrykker sin Sorg og Folkets Savn.
Det er et af de skjønneste Oldkvad, som Tiden har levnet os fuldstændigt. Etsteds
siges det udtrykkeligt, at Eyvind ved at digte det søgte at efterligne det over
Erik Blodøxe digtede Eriksmaal, og vist er det, at de begge have meget tilfælles.
Haakonarmaal lyder omtrent saaledes1:
Gandul og Skagul2
sendte Gautatyr3
at kaare blandt Konger,
hvo Yngves Ætling
skulde med Odin fare
og i Valhall være.
Der fandt de Bjørns Broder4
af Brynjen fare,
Kongen saa kostelig
kommen under Gunn-Fanen.5
Skræk slog Fienden,
Spydene rystedes,
da var Hild6 for Haanden.
Haaleyger egged’ han
og Holmryger;
Jarlers Bane
iled’ til Kampen.
Godt Nordmænds Følge
den Gavmilde havde;
0-Daners Rædsel
stod under Ertshjelm.
Stridsklæder afdrog,
slængte ned Brynjen
Hirdmænds Herre,
før han Hærstriden ypped;
legte med Lydmænd7,
skulde Landet værge;
Gramen den glade
stod under gylden Hjelm.
Saa bed da Sverdet
i Siklinghaanden8
Valfaders Klæder,
som i Vand det droges;
bragede Brodde,
Kongens Bane, lad Fleinen flyve», og traf Kongen. Ogsaa Thjodrek Munk (Cap. 4, Langebeks Scriptores
rer. D. V. 315), antyder det samme. Historia Norvegiae siger derimod, efter at have berettet at en Dreng
(puer) i den fiendtlige Hær afskød en Flein mod Kongen og saarede ham: «at dette var en guddommelig
Straf, er indlysende for Enhver, saasom nemlig den, der havde vovet at fornegte Drengen Christus, nu
efter at have overvundet sine Fiender, selv overvandtes af en ringe Dreng».
1 Haakonarmaal er heelt opbevaret i Snorre Sturlasøns Haakon den godes Saga Cap. 33. Mange Vers
findes og i Fagrskinna, Cap. 33, 34.
2 To af Valkyrjerne, se ovf. B. I. S. 162. 8 Gauternes Herre, d. e. Odin.
4 D. e. Harald, Bjørn Farmands Broder.
5 Gunn- (Krigs-) Fanen kaldtes saavel i Norden, som i det hele vestlige Europa Hovedbanneret (gonfanon).
• Hild, Krigens Dis, her Krigen selv.
7 D. e. de Kongen adlydende Krigere. 8 Sikling, et Navn paa Fyrster, se ovf. B. I. S. 189.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
