Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
om ham: «baade hans Venner og Uvenner græd over hans Død, og sagde, at Norge
aldrig vilde faa saa god en Konge igjen»1, ligesom det ogsaa paa et andet Sted
heder: «Man kan ikke erindre, at Norge har været bedre end under ham, paa det
nær, at det ikke var christnet2. Og det tjener ikke mindre Bønderne til Ros, at
de forstode at sætte Priis paa hans Fortjenester, uagtet disse ikke egentlig vare
af det efter de Tiders Anskuelser meest glimrende Slags, ja uagtet han selv just
paa Grund af den Hengivenhed for Christendommen, der havde givet hans Aand
en mere fredelig Retning, var kommen paa en spendt Fod med flere af dem. De
maa have følt, at hans fredelige Virksomhed bidrog mere til at give Landet Styrke
og Sammenhold, og til at sikkre dets Frihed og Selvstændighed, end glimrende
Krigsforetagender. Vel omtale Sagnene kun med faa Ord hiin Virksomhed, men
ikke desto mindre lader det sig ane, at den har været utrættelig, omfattende og
gjennemgribende, at det er ham, som egentlig har lagt den Grundvold, hvorpaa
Olaf den hellige og andre Lovgivere siden byggede, og at han altsaa med Rette
kan kaldes Norges anden Stifter, ligesom St. Olaf kan kaldes den tredie. Det er
derfor meget uretfærdigt, som flere have gjort, at kalde Haakon en svag Mand,
fordi han tilbagegav Odelen, og lod sig afholde fra at drive sine
Omvendelses-planer til det Yderste. Haakon var en klog Mand, som skjønnede, hvor langt
han kunde gaa; Odelens Tilbagegivelse var en Nødvendighed, og passede desuden
med hans hele Politik; og den Ordning af Landets indre Forholde, som det er
tydeligt at se, han maa have sat igjennem, Erhvervelsen af Jemteland,
Underkastelsen af Vermeland, tildeels af Gautland, Landets kraftige Forsvar og Fredens
lange Bevaring kunne i en Tid, som hiin, ej kaldes nogen svag Mands Verk. Haakon
er i Sandhed en af de ædle, ophøjede Charakterer, man ikke saa ofte møder i
Historien, men som det derfor er desto mere velgjørende at møde. I Norges
Aarbøger vil hans Navn stedse være uforglemmeligt og hans Minde hædret, som kun
faa Kongers Minder ere blevne hædrede.
Den Kjærlighed, hvormed Folket omfattede Haakon, skaffede ham efter
Døden Tilnavnet «den gode». Det er heller ikke at undres over, at Sagnet tilskrev
hans Død onde Magters Indvirkning, fremmanet af hans Dødsfiende, Dronning
Gunnhild. Der fortaltes, at hendes Skosvend eller Kammertjener, Kisping, havde
været med i Slaget, og, medens de øvrige flygtede ned til Skibene, skal være løben
frem med de Ord: «giv Rum for Kongens Bane», og i det samme have afskudt
den dødbringende Flein mod Kongen3. Endog den danske Historieskriver Saxo
1 Snorre, Haak. den godes S. Cap. 32, jvfr. Fagrskinna Cap. 34. 2 Agrip, Cap. 5.
8 Snorre, Haakon den godes S. Cap. 31. Fagrskinna veed intet derom; Agrip derimod siger udtrykkeligt,
at ved Gunnhilds Trolddom vendte en Madsvend sig om paa Flugten med en Flein, sagde: «giv Rum for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
