Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EYJULF RUGA
393
paa, hvorledes Ivar og dennes Mænd vilde behandle ham, men Eyjulf sagde at
han ikke befandt sig vel, og helst ønskede at blive hjemme. Reidar maatte drage
afsted uden ham, og Ivars Mænd glædede sig allerede til at have deres Morskab
med Rugen, som de kaldte Eyjulf. Men mod Formodning sagde Ivar, at det
vilde være højst utaknemmeligt af ham mod hans Broder Reidar, der alene sørgede
for at styre Huusvæsenet, om han tillod at dennes Gjest led Overlast; han forbød
sine Mænd at sige et eneste fornærmeligt Ord imod ham, og erklærede at om han
end havde dræbt hans Broder, vilde han dog for Reidars Skyld ikke gjøre ham
noget ondt. Han forbød dem ogsaa at kalde ham Ruga. Den følgende Morgen
indbød Ivar Eyjulf til at gaa med dem ud i Skoven for at fornøje sig med at fælde
Træer. Han fulgte med, og kom her, idet han gik afsides, til at treffe en Bjørn,
af hvilken han med sit Sverd afhug Trynet oppe ved Øjnene, og tog det med sig.
Dette sinkede ham, saa at de øvrige kom hjem før ham, til stor Sorg for Ivar,
der ængstedes over hans Udebliven og bebrejdede sig selv og sine Mænd, at de
havde ladet den Fremmede gaa ene i den vildsomme, af Skadedyr vrimlende Skov.
Dog, da de just vilde til at gaa ud og søge efter ham, kom han, og fremviste Bjørnens
Tryne, til stor Forbauselse for Ivar, der nu erkjendte, hvor uvittigt det var at
spotte ukjendte Mænd, og yttrede Tvivl om, hvor vidt han eller nogen af hans
Mænd kunde have gjort Eyjulf dette efter. Da Reidar kom hjem, ængstelig for
hvordan Behandling hans Ven havde lidt, glædede Ivar ham med den Forsikkring,
at han herefter vilde vise Eyjulf det samme Venskab, som han selv, og at Eyjulf
nu skulde sidde ved hans Side. Da Gjesterne kom og man skulde sidde
Tolvmen-ning, det vil sige tolv og tolv sammen i Buntetrad, blev der efter Skik og Brug
kastet Lod om, hvo der skulde sidde nærmest Vigfus Herses Datter Aastrid, og
Lodden traf Eyjulf, hvilket gav Anledning til at man allerede da talte om, at der
nok torde blive et Par af dem.
De fire følgende Somre tilbragte Eyjulf i Viking, men opholdt sig om Vinteren
paa Vors hos begge Brødrene. Da kom der den fjerde Vinter en paa Oplandene
bosat Frænde af Brødrene, ved Navn Thorstein, og klagede sin Nød for dem,
at en Berserk ved Navn Aasgaut havde udfordret ham til Holmgang for at tiltvinge
sig hans Syster. Uden Brødrenes Hjelp vovede han ej at binde an med ham,
og bønfaldt dem derfor om at staa ham bi. De kunde ikke afslaa ham Begjæringen,
og fulgte ham, tilligemed Eyjulf og flere af deres Mænd, tilsammen 30, til
Oplandene. Da de kom til Kampstedet, spurgte de deres Mænd, om nogen af dem
havde Lyst at tilkæmpe sig en Kone, ved at træde i Holmgang med Aasgaut,
men Ingen vovede det. De bade nu Eyjulf om at holde Skjoldet for Thorstein
i Kampen. Men Eyjulf sagde at han heller vilde kæmpe med Berserken i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
