Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
fik fire Børn, Datteren Thor dis, og Sønnerne ThorJcell, Gisle og Are. Det var paa
den Tid, da Haakon Adelsteensfostre kom til Norge, og Erik Blodøxe forlod Landet.
De tre Brødre vare større og sterkere end de fleste af deres Jevnaldrende; Gisle
var dog den dygtigste af dem, og dertil meget øvet i alslags Smedearbejde. Der
boede to Brødre i Surendalen, Kolbein og Baard, af samme Alder som Thorbjørns
Sønner. Kolbein var en god Ven af Thorkell, og kom ofte til hans Faders Gaard,
men det viste sig at hans Besøg end mere gjaldt Thordis, hvilket højligen
mishagede hendes Fader, thi man troede at han blot søgte at bedaare hende, og ikke
havde alvorlige Hensigter. Thorbjørn blev tilsidst saa misfornøjet derover, at
han klagede til sine Sønner og bebrejdede dem deres Lunkenhed. Det var især
Gisle, til hvem han rettede sine Bebrejdelser. Gisle advarede Kolbein, men
forgjæves. En Dag havde Kolbein som sædvanligt indfundet sig og siddet paa
Tver-pallen hos Thordis og Thorkell, medens Gisle sad i Stuen, beskjeftiget med
Haandarbejde; da endelig Kvelden nærmede sig, og hine tre stode op for at gaa ud,
begyndte Thorbjørn paa det bitterligste at klage for Gisle, og sagde at det var en
stor Sorg for ham i hans Alderdom, ikke at have Sønner, der bedre kunde værne
om Husets Ære, og ulige hans Brødre Gisle og Are. Gisle sagde at han ej skulde
behøve at ophidse ham mere, gik ud og indhentede Kolbein, der havde sagt Thordis
Farvel, men ledsagedes paa Vejen af Thorkell. Gisle bad Kolbein endnu engang
om at afstaa fra sine Besøg. Kolbein sagde at det var ham umuligt. Da drog
Gisle sit Sverd og hug Kolbein Banehug. Thorkell lod meget ilde derover, men
Thorbjørn blev meget glad, da han erfarede det, og sagde at nu kunde han se at,
han virkelig ogsaa havde Sønner, ikke Døttre alene.
Thorkell var saa misfornøjet over sin Vens Drab, at han ikke kunde holde ud
at være hjemme, men begav sig til Kolbeins Frænde, der hed Skegge, og
sædvanligviis kaldtes Holmgangsskegge, fordi han var en stor Holmgænger. Thorkell eggede
Skegge sterkt til at hevne Kolbein og egte Thordis, og fik ham til at indfinde sig
selv tyvende hos Thorbjørn for at bejle til hans Datter. Denne var nu halv om
halv bortlovet til Baard, en anden ung Bonde i Egnen, og Skegges Frieri blev
af viist. Derover blev han saa fornærmet, at han udfordrede Baard til Holmgang
paa en 0, kaldet Saxa. Gisle spurgte Baard, om han tænkte paa at indfinde sig
til Holmgangen. Baard sagde, at det ej var at tænke paa for ham. Da skammede
en temmelig vidtløftig, men formedelst en Lakune ufuldendt Fortælling om et Æventyr, Thorkell bestod
paa Skovene ved Kjølen, da han vilde besøge sine Frænder paa Frøsø. Man tør saaledes ikke slet hen
be-negte Rigtigheden af denne Beretning. Den bestyrker Kongesagaernes Udsagn cm den Forbindelse, som
paa Kong Haakons Tid knyttedes mellem Jemteland og det øvrige Norge, og stemmer tillige med hvad
der nævnes i den ældre Frostathingslov (VII, 27) om Frøsø, som et Sted, til hvilket hyppige Handelsrejser
foretoges fra Throndhjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
