Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STJREND ØLERNE
397
46. De sidste Landnamsmænd. Thorbjørn Sur.
Den egentlige Landnamstid paa Island var nu forbi, thi man regnede at Landet
var fuldbebygget i 60 Aar, altsaa omtrent mellem Aarene 875 og 935. De, som
kom for at nedsætte sig paa Island efter denne Tid, maatte sædvanligviis kjøbe
sig Land; dog regnes flere af dem endnu i Landnamsmændenes Tal. Een enkelt
saadan senere Nedsættelse er af Vigtighed, ej alene fordi den vedkom Familier,
der senere bleve de mægtigste paa Øen, men ogsaa fordi den staar i Forbindelse
med Begivenheder i Norge, hvilke i høj Grad tjene til at oplyse Samfundstilstanden
i Landet paa hiin Tid.
I Surendalen i Norge levede Hersen Thorkell Skerauke med tre Sønner, Are,
Gisle og Thorbjørn. Are var gift med Ingebjørg, en Datter af Ise, der boede paa
Feveien i Aure paa Nordmøre; han havde faaet meget Gods med hende, og blandt
dette ogsaa Trællen Kol, der havde været fangen i Krig, og var en stor og sterk Mand.
En Berserk, ved Navn Bjørn blakke, fik Lyst paa Ares Hustru, og udfordrede
ham til Holmgang, hvis han ikke godvillig vilde overlade ham hende. Are modtog
Udfordringen, og faldt. Bjørn gjorde nu Fordring saavel paa hans Gaard, som
hans Gods og hans Hustrue. Men Gisle, Ares Broder, udæskede ham til
Holmgang næste Dag. Da Ingebjørg fik det at vide, raadede hun Gisle til at henvende
sig til hendes Træl Kol med Bøn om at denne vilde laane ham sit ypperlige Sverd
Graasida, der, som man troede, ej kunde døves ved Trolddomskunster, og som
sikkrede sin Herre Sejren. Gisle gjorde saa, men Kol vilde i Førstningen ikke ud
med Sverdet af Frygt for ej at faa det tilbage igjen, naar Gisle havde overbeviist
sig om dets Fortrinlighed. Men Gisle lovede paa det helligste, at han skulde give
det tilbage, og fik det saaledes omsider. Han fældede nu Bjørn, egtede selv
Ingebjørg, og tiltraadte Gaarden efter Faderens Død, men gjorde ingen Mine til at
levere Sverdet tilbage. Endelig forlangte Kol det. Gisle gjorde Udflugter, og
bød ham Penge, Frihed og meget andet godt for det, men Kol vilde intet andet
have end Sverdet, og det hjalp ikke, hvad Gisle bad eller bød. Da blev Gisle vred
og sagde reent ud, at han aldrig vilde give Sverdet fra sig. Kol hævede forbittret
sin Øxe, Gisle drog Sverdet, og de hug til hinanden paa een Gang. Kols Øxe
kløvede Gisles Hoved; Sverdet gik i Stykker mod Trællens jernhaarde Pandeskal,
men denne brast dog, og begge styrtede døde ned.
Den tredie Broder Thorbjørn, overtog nu Gaarden og Godset, giftede sig1, og
1 Der er to Bearbejdelser af den Saga, der omhandler disse Begivenheder (Gisle Surssøns), begge lidt
forskjellige indbyrdes. Den ene lader Thorbjørn faa sin Hustru fra Fridarø, hvilket man vel maa forklare
som en Skrivfejl for Frædø; den anden derimod nævner Frøsøen i Jemteland som hendes Hjem, og har endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
