Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HØSKULD OG MÆLKORKA
405
mindre Pigen, som han tog hjem med til sit Telt. Han gav hende smukke Klæder
og beholdt hende hos sig. Da Høvdingerne vare færdige med de Sager, de havde
at afgjøre, hævedes Mødet: da først gik Høskuld til Kongen og hilste paa ham.
Denne tog vel imod ham, men lod sig dog forstaa med, at han syntes denne
Opvartning kom noget seent; imidlertid tilbød han ham at gaa ombord paa hans
eget Skib, og være hos ham, saa længe han opholdt sig i Norge. Høskuld
undskyldte sig med at han havde saa travlt denne Sommer, især fordi han skulde
skaffe sig Huustømmer. Da Kongen hørte dette, lod han ham følge sig til Viken
paa sit eget Skib, og gav ham siden det nødtørftige Tømmer, en fuld Skibsfarm.
Da Høskuld var rejsefærdig, sagde Kongen: «jeg har i dig fundet en hæderlig
Mand, men aner at det nu er den sidste Gang du sejler fra Norge medens jeg endnu
er Konge i Landet»; med disse Ord gav han ham til Afsked en Guldarmring af en
Marks Vegt, og et kostbart Sverd. Høskuld kom velbeholden hjem til
Høskulds-stad, men hans Hustru Jorunn var just ikke meget tilfreds med, at han havde
bragt hende en Medbejlerske, og end mere forundret blev hun, da hun hørte,
at hun baade skulde være døv og stum, og at Høskuld ej vidste hendes Navn.
Hun maatte imidlertid finde sig i, at Pigen blev paa Gaarden, og det var tydeligt
nok, at denne havde god Forstand, ligesom hun og havde et fornemt Væsen.
Mod Enden af Vinteren fødte hun Høskuld en Søn, og alle fandt at de ikke havde
seet smukkere Barn. Høskuld kaldte ham Olaf, efter sin Morbroder Olaf Feilan,
og elskede ham højt. Om Sommeren vilde Jorunn at Frillen skulde arbejde som
det øvrige Tyende, eller ogsaa fare bort; Høskuld satte hende da til at opvarte
ham og hans Hustru, og forresten kun til at passe paa sin Søn. Da denne var
to Aar gammel, kunde han allerede tale og løbe om alene som fireaarsgamle Børn.
En Morgen tidligt, da det var vakkert Solskin og Høskuld var gaaen ud for at
se til sin Gaard, hørte han Menneskestemmer nede ved en Bæk, der løb under
Tunbakken; han gik derhen, og saa at det var Frillen, som virkelig talte med
Drengen: hun var altsaa slet ikke maalløs. Høskuld gik nu hen til hende og sagde
at det ej kunde nytte hende længer at forstille sig. Hun gav ham Ret heri, og
underrettede ham nu om, at hendes Navn var Mælkorka, og at hun var en Datter
af den irske Konge Myrkjartan (Muircertach), fra hvem hun var bleven røvet da
hun var 15 Aar gammel1. Høskuld fortalte Jorunn dette, men Jorunn sagde at
det kom hende ikke ved, og var ikke venligere mod Mælkorka end før. Ikke længe
efter, da Jorunn en Aften skulde gaa til Sængs, og Mælkorka, der som sædvanligt
1 Denne Muircertach kan ej være den Muircertach Nials Søn, der i Aarene 926 til 943 nævnes som
Overkonge paa Irland, og som dræbtes af Blakar i Dublin; thi Laxdølasaga omtaler ham endnu som levende
efter 961. Det maa derfor have været en af de irske Smaakonger af dette Navn, og vist er det, at Annalerne
virkelig omtale en Muircertach, dræbt 963.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
