Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
klædte hende af, lagde hendes Fodtøj paa Gulvet, tog Jorunn Sokkerne og slog
hende om Ørene med dem. Mælkorka blev vred og satte sin knyttede Næve i
Neesen paa hende, saa hun blødte, og Hoskuld maatte komme og skille dem ad.
Han maatte nu lade Mælkorka flytte bort fra Gaarden, og lod hende bosætte sig
med sin Søn paa en Gaard længer oppe i Laxaadalen, som fik Navnet
Mælkorke-stad. Da Olaf var syv Aar gammel, modtog hans Fader Tilbud fra en rig, men
ikke meget anseet Mand, ved Navn Thord Godde, om at tage ham til Opfostring
og gjøre ham til sin Arving, imod at Høskuld vilde lade Thord nyde godt af sin
mægtige Beskyttelse. Den stolte Mælkorka syntes vel at Opfostringen ikke var
fornem nok, men Thords Rigdomme vare heller ikke at foragte, og saaledes kom
Olaf til at opdrages hos Thord Godde, der gjorde meget af ham. Olaf blev
smukkere og sterkere, jo mere han voxede til: da han var 12 Aar gammel, red han
allerede til Things og tildrog sig Alles Opmerksomhed ved sin herlige Skabning og
sine smukke Vaaben og Klæder. Hans Fader Høskuld gav ham derfor Tilnavnet
Paa (Paafugl). Mælkorka havde lært ham Irsk, for at han, om han engang kom
til Irland, kunde tale med sine Mødrenefrænder1.
I Borgarfjorden var Egil Skallagrimssøn den meest anseede og den mægtigste
Høvding, men han deeltog ikke saa meget i Stridighederne ude paa Island: Norge
var det vigtigste Felt for hans Bedrifter, og her havde han nu, som ovenfor viist,
lige saa vel Besiddelser, som paa Island. I de sydligere Dele af Landet var der
neppe nogen Æt, der i Magt og Anseelse kunde maale sig med Egils og de
nysnævnte Ætter paa Vesterlandet, med mindre det skulde være Ketilbjørns paa
Mosfell, og Haasteins, Atle Jarls Søns, Æt, paa Tradarholt i Floen. Ketilbjørns
Søn Teit paa Mosfell egtede Aaluf, en Datter af Bødvar, Vikinge-Kaares Søn, paa
Vors; hun var altsaa Søskendebarn til hiin Aastrid Vigfusdatter, der blev gift
med Vigaglum i Eyjafjorden. Deres ældste Søn var den mægtige, ædle og
anseede Gode Gissur hvite, men dennes Bedrifter tilhøre en senere Tid.
Den mægtigste Æt i den nordlige Deel af Island paa Haakon den godes Tid,
eller i det mindste den Æt, om hvis Bedrifter de fleste Sagn ere opbevarede, var
Vatnsdølerne, eller den som nedstammede fra Ingemund den gamle. Det er
allerede ovenfor (S. 165, 166) omtalt, hvor stor en Strækning han tog i Besiddelse,
og hvilken Anseelse han udøvede i Vatnsdalen. Denne Anseelse beholdt han saa
længe han levede, og fortjente den ogsaa, thi der var faa Høvdinger paa Island
blandt hans Samtidige, der udmerkede sig ved den Ædelmodighed, Højhjertethed
og Fredsommelighed, som han. Kun een Gang, hvor det gjaldt at skaffe et
ypperligt Vaaben, var Fristelsen ham for sterk, og han begik en uædel Handling. Der
1 Laxdølasaga Cap. 7—16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
