Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INGEMUND DEN GAMLE
409
det var bedst at vende om, for ikke at komme i hans og hans Moders Kløer, men
Jakul hørte ikke paa, hvad han sagde, og søgte et Vadested, medens hans Brødre
vedbleve at kaste efter Rolleif. Imidlertid kom en Mand løbende op til Hov og
fortalte Ingemund, hvad der var paa Færde. Ingemund var da næsten blind,
men sagde dog: «sadl min Hest, jeg vil ride derned». Han fik en Gaardsdreng
til at lede Hesten, og kom saaledes ned til Aaen, hvor hans Sønner bleve ham var.
«Der kommer vor Fader», sagde Thorstein, «lad os skynde os bort, thi jeg er
ængstelig over hans Komme»; han bad ogsaa Jakul høre op. Ingemund red ned til
Aaen, og sagde: «gak fra Aaen, Rolleif, tænk paa hvad der passer sig for dig». Men
Rolleif kastede strax et Spyd mod ham, som traf ham midt paa Livet og gjennem
-borede ham. Da han fik Stikket, vendte han tilbage til Aabakken, og befalede
Drengen følge ham hjem, uden at hans Sønner merkede det. De kom hjem seent
paa Aftenen. Da Ingemund skulde staa af Hesten, sagde han: «jeg er stiv nu,
thi vi gamle blive daarlige paa Foden». Da merkede Drengen at det tød i Saaret,
og at et Spyd stod tversigjennem ham. Ingemund sagde: «du har længe været
mig tro, skynd dig nu hen og siig til Rolleif, før Morgenen kommer, hvad der er
skeet, og giv ham det Raad at fare bort før Dag, thi jeg veed at mine Sønner ville
søge Hevn over ham for min Død, men hans Død er ingen Hevn for mig; heller
bør jeg, saa længe jeg kan, søge at frelse den, jeg engang har taget mig af». Derpaa
brød han Spydet af Skaftet, gik ind ved Drengens Hjelp, satte sig i sit Højsæde,
og forbød at tænde Lys, førend hans Sønner kom hjem. Drengen kom ned til
Aaen og saa Rolleif staa der med en Mængde Lax, som han havde fanget. «Det
er en Sandhed», sagde Drengen, «at du dog er den største Mandhund: du har gjort
hvad der aldrig kan oprettes, dræbt Ingemund Bonde; han bad mig sige dig, at
du skulde ikke oppebie Morgenen hjemme, da hans Sønner nok ellers vilde kræve
Faderhevn af dig: dette har jeg gjort mere fordi han bad derom, end fordi jeg
jo helst ønskede at se dig under Brødrenes Øxe». Rolleif sagde: «jeg tror hvad du
siger, men aldrig skulde du være kommen uskadt bort herfra, hvis du ej havde
sagt mig denne Tidende!» Om Kvelden kom Ingemunds Sønner hjem, samtalende
om hvilket Skarn Rolleif var. «Endnu vide vi ikke saa nøje, hvad ondt vi have
lidt af ham», sagde Thorstein, «jeg er meget urolig over vor Faders Færd». Da de
kom ind, gik Thorstein hen i Enden af Skaalen, tog ned med Haanden, og spurgte
hvorfor det var vaadt. Huusfruen sagde, at det vel havde dryppet af Ingemund
Bondes Klæder. «Nej, dette er glat som om det var Blod», sagde Thorstein, «tænd
Lys i Hast». Det skede: og der sad Ingemund død i sit Højsæde, med Spydet
igjennem sig. Jakul sagde: «det er ilde at en saa gjæv Mand skal være falden
for et saa ondt Menneskes Haand; lad os strax fare hen og dræbe ham». Thor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
