Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
at hans egne Sønner heller ikke vare meget føjelige; dog opfyldte han Sæmunds
Bøn af Venskab for ham, og Rolleif opholdt sig paa Hov to eller tre Vintre med
sin Moder. Det var dog saa langt fra, at de forandrede deres Opførsel, at de snarere
bleve værre; især var Rolleif nærgaaende mod Ingemunds hidsige og stridbare
Søn Jakul, med hvem han altid havde Lyst til at prøve Kræfter. Ingemund saa
sig derfor, skjønt han hidtil aldrig havde viist nogen fra sit Huus, nødt til at lade
Ljot og Rolleif nedsætte sig paa en anden Gaard, der tilhørte ham. Her boede
de længe, og viste sig fremdeles ondskabsfulde. Rolleif vilde ikke i nogen Deel
give efter for Ingemunds Sønner. Disse vare fem i Tallet, smukke og dygtige
Mænd, især udmerkede Thorstein sig ved sin Klogskab og Jakul ved sin Stridbarhed
og Tapperhed. De toge sig nu, da Faderen var bleven saa gammel, meget ivrigt
af Gaardens Drift, og havde derved desto mere Anledning til at komme i
uvenskabelig Berørelse med Rolleif. Der var dengang rigt Fiskeri, især af Lax, i
Vatns-dalsaaen, og Ingemunds fire ældste Sønner beskjeftigede sig ivrigt dermed, thi
i den Tid, heder det, var det Skik for anseede Mænds Børn at tage sig noget
Arbejde for. Ogsaa Rolleif havde Tilladelse til at fiske i Aaen, naar Ingemunds
Sønner eller Folk ikke fiskede. Men denne Indskrænkning brød han sig ikke om,
thi han hindrede Ingemunds Folk fra at sætte Garn ud, og da de bebrejdede ham
dette, jog han dem bort med Skjeldsord og Steenkast. Da de kom hjem og klagede
herover, sagde Jakul: «han vil nok gjøre sig til Vatnsdølernes Gode, og bære sig
lige saa ilde ad mod os som mod andre, men den Djævel skal aldrig faa kuet os».
Thorstein sagde at det var for galt, men at det dog var bedst at bære sig forsigtigt
ad med Rolleif. Ogsaa Ingemund selv raadede sine Sønner til at handle med
Sindighed, da Rolleif var en sand Helvedesmand; men Jakul sprang op fra Bordet
og sagde at han dog vilde se om han ikke skulde faa jaget ham fra Aaen. «Min
Søn Thorstein», sagde Ingemund, «dig stoler jeg meest paa, følg du dine Brødre».
«Jeg veed ikke om det vil blive saa let at holde Jakul tilbage», sagde Thorstein,
«men jeg vil heller ikke staa ledig, hvis han slaas med Rolleif». De ilede nu ned
til Aaen og saa hvorledes Rolleif stod og fiskede. «Pak dig fra Aaen, dit Trold»,
sagde Jakul, «og vov ikke at trodse os, ellers skulle vi for Alvor prøve Styrke
med dig». Rolleif svarede, at om de end vare tre eller fire, vilde han til Trods for
dem vedblive sin Syssel. Jakul sagde: «Du stoler nok paa din Moders Troldskab»,
og løb ud i Aaen mod ham, men Rolleif flyttede sig ikke. Thorstein opfordrede
nu Rolleif til at give efter, men forgjæves. Da raabte Jakul: «Lad os dræbe dette
Trold». Rolleif drog sig tilbage paa den anden Side af Aaen, og de kastede en Stund
Stene paa hinanden tversover denne, uden at Rolleif fik nogen Skade. Jakul
vilde at de skulde se at komme over Aaen for at faa fat paa ham. Thorstein meente,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
