Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K ORM AK 413
fordrede han Berse til Holmgang om Steingerd, hvilket var denne meget imod.
Kormaks Moder Dalla var meget yndet af den mægtige Skegge, Høvdingen i
Mid-fjorden, og udvirkede at denne laante ham til Holmgangen sit ypperlige Sverd
Skafnung, som i sin Tid havde tilhørt Rolf Krake, og hvilket han selv havde taget
ud af dennes Høj1. Der var imidlertid mange Omstændigheder, hvilke man ved
Brugen af dette Sverd troede at maatte iagttage, naar det ej skulde svigte. Da
Holmstevnen kom, og begge Parter havde indfundet sig, foreslog Berse Kormak
som en ung og uprøvet Mand heller at prøve Eenvige2, end Holmgang, da der ved
denne var for mange Vanskeligheder for den Uerfarne. Kormak vilde imidlertid
intet høre herom, og fordrede Holmgang. Ved denne blev han let saaret i
Tommelfingeren, og maatte derfor løse sig af Holmen; siden udfordrede Steinar, Kormaks
Morbroder, Berse til en ny Holmgang og saarede ham i Bagdelen, hvoraf
Steingerd tog Anledning til at skilles fra ham. Hun blev imidlertid ikke siden gift
med Kormak, men derimod med en vis Thorvald Tintein, der ligeledes var en
Skald, og som hun nu synes at have foretrukket for Kormak. Kormak og hans
Broder Thorgils forlode derpaa Landet og droge over til Norge, hvor Kong Haakon
Adelsteensfostre tog vel imod dem. De opholdt sig hos ham Vinteren over, men
tilbragte Sommeren (961) paa Vikingetog, i hvilke Kormak udmerkede sig ved
sin Tapperhed. Han kunde dog aldrig glemme Steingerd, men kvad ideligen om
hende. Under sit senere urolige Liv stødte han oftere sammen med hende og frelste
hendes Liv, som det senere skal vises, uden dog nogensinde at faa hende i sin
Besiddelse. Dette tilskrev man, ifølge de Tiders Forestillinger, Trolddom. En
Kvinde, hvis Søn Kormak havde dræbt, da han efter Steingerds Faders
Anmodning havde lagt sig i Baghold for ham, skulde have foranstaltet Seid i den Hensigt,
at de aldrig skulde komme til at faa hinanden3.
48. Leveskik og FolkecJiarakteer.
Af de her skildrede Begivenheder kan man danne sig en ret tydelig Forestilling
om, hvorledes Folkelivet i Norge og paa Island var beskaffent ved Midten af
det 10de Aarhundrede, og paa hvilket Trin af Udvikling Nordmændene stode.
Endnu var Forskjellen fra hvad der i de tidligere Aarhundreder var det
sædvanlige, ikke meget stor. Endnu herskede Hedendommen: endnu var Leveskikken
1 Om Midfjord-Skegge og Sverdet Skafnung, se ovenf. B. I. S. 238, B. II. S. 164.
2 D. e. Enekamp; eller Kamp mellem En og En alene. Ved Holmgang var der, som nedenfor (S. 415)
vises, flere Formaliteter, hvorimod det gik simplere til ved almindeligt Eenvige.
8 Kormaks Saga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
