Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
i det Væsentlige den samme, endnu vedvarede Vikingetogene. Men ganske uden
Virkning kunne dog heller ikke de Bestræbelser have været, som Kongerne og de
viseste Høvdinger gjorde sig for at oprette og overholde Orden inden Landets
egne Enemerker. I Norge herskede Haakon den gode aabenbart med langt større
Kraft, end man almindeligviis har villet tillægge ham. Naar det paa flere Steder
heder, at der i hans Regjeringstid var god Fred indenlands, og at den ene ikke
skadede den anden, kan denne fredelige og lovlige Tilstand ikke ansees som
tilfældig, men maa ene og alene tilskrives Kongens vise Foranstaltninger. Vistnok
have vi seet enkelte Voldshandlinger af Bønderne mod hinanden indbyrdes omtalte
paa hans Tid, og der har vel endog været endnu flere, som ej ere omtalte; men
hvis hine Sagaens Ord skulle have nogen Betydning, maa dog slige Voldshandlinger
ansees som Undtagelser fra den almindelige Regel. Den blotte Nødvendighed af
at lyde Kongens Forskrifter, der sigtede til Orden og Enighed, maatte omsider
vænne Bønderne til at foretrække den lovlige for den lovløse Tilstand: de
forskjellige Fylkers Indbyggere maatte vænne sig til at betragte hinanden som
Landsmænd, og de Forsøg, der siden Harald Gormssøns Regjeringstiltrædelse gjordes
fra dansk Side paa at fornye de gamle Fordringer paa en Deel af Norge, kunde
ikke andet end skærpe Nordmændenes Nationalfølelse og deres Bevidsthed om at
de dannede et eneste Folk, hvis Ære var afhængig af Landets Integritet. Det er
derfor ogsaa fra denne Tid, at vi finde de første Yttringer af Nationalstolthed
hos Nordmændene lige over for Danerne1. Og maa det end ansees som et Onde
for Norden i det Hele taget, at der skulde opstaa National-Uvenskab mellem dens
enkelte Hovedfolk, saa maa man dog paa den anden Side erkjende, at dette
National-Uvenskab i Rigernes Barndomstid maaskee væsentligst bidrog til
enkelt-viis at give dem Sammenhold og indre Kraft, og at det saaledes endog maaskee
var et nødvendigt Middel i Forsynets Haand til at hindre Nordens Folk fra at
splitte sig i en forvirret Mangfoldighed, der omsider vilde have endet med
Nationalitetens egen Undergang.
Der er vel heller ingen Tvivl om, at Christendommen, skjønt den endnu ikke
havde formaaet at erhverve Herredømmet i Norge, allerede paa Forhaand
udøvede en god Indvirkning paa Folkecharakteren. Ikke at tale om at Kong Haakons
Foranstaltninger til Bedste for Lov og Ret strengt taget kunne siges at være
udsprungne af hans christelige Anskuelser af en Konges Pligter og et Folks Behov,
maa de Exempler, de Christne, saavel i Landet selv, som udenlands, gave
Hedningerne paa et roligere, ordentligere, men ogsaa behageligere Liv, end
Hedendommen medførte, have vakt Tvivl hos mange af disse, om Hedendommen dog
1 Se ovf. S. 384.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
