Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
HAAKON ADELSTEEN SFOSTRE
og Ildhuus (Kjøkken), Dyngje (Fruerstue), Skemme (ligeledes et Slags Fruerstue,
undertiden ogsaa Sovekammer), Trællehuus, Gjestestue (for fattigere Rejsende),
og de nødvendige Udhuse, som Lade, Fjøs, Stokkebur eller Stavbur o. s. v. I
Skaalen tilbragte man Dagen, de ugifte Mandfolk ogsaa Natten; ved de to Hoved
-maaltider, Dagverd eller Døgurd (om Formiddagen) og Natverd (om Aftenen) bleve
Bord satte frem langs Bænkene, og efter endt Maaltid atter borttagne; Drikken
fortsattes sædvanligviis længer, og endtes oftest med et Ruus. Slige Drikkelag,
krydrede ved venskabelig Samtale, ofte ved Vittighedskamp, der ej sjælden endtes
med Slagsmaal, ved Skaldekvad og ved Bretspil, udgjorde den sædvanlige
Fornøjelse inden Døre; uden Døre var det forskjellige Slags Lege, Hestekampe,
Legems- og Vaaben-Øvelser, Jagt og Fiskeri, undertiden og Tømmerhugst, Haand
-verksarbejde og andre Sysler, som vi nu snarere vilde regne til haardt Arbejde1.
Af sjældnere Kunstfrembringelser, der skyldtes Udlandet, omtales paa denne
Tid kostbare Tapeter eller Tepper til at hænge paa Væggene, og i Særdeleshed
Klædningsstykker af sjældnere Stoffer, som fiint Linned, Silke, og Gudvef (maaske
Purpur). Vaaben fik man ogsaa for en stor Deel udenlandsfra; Hornklove
omtaler saaledes Landser fra Vestlandene og valske Sverd2. Nordmændene dreve
selv fremdeles meget paa Smedehaandverket, dog, som det synes, i denne Tid
meest for at tilvejebringe det nødvendige Huusgeraad, thi de fortrinlige Vaaben,
som udtrykkeligt omtales, lade til for det meste at have været Arvegods fra
tidligere Slægter, og der nævnes ikke synderligt om nye udmerkede Vaaben, smedede
i Norden selv3. I Guld-, Sølv- og Bronce-Arbejde synes derimod vore Forfædre
paa hiin Tid, saavel efter de i Sagaerne givne Beskrivelser af enkelte Pragtstykker,
som af de i senere Tider fundne Oldsager at dømme, at have bragt det meget
vidt4. Hvad Vaabnene selv angaar, da synes en større Mangfoldighed af Arter
at have været brugelig. Man havde forskjellige Slags Stikvaaben, foruden Spydene
og Geiren, som Brynthvaren, Kesjen, Fleinen (et let Kastespyd), Gaflaken (ligesaa);
af Hugvaaben forskjellige Slags Øxer, langskjeggede, snaghjørnede, Taparøxen,
Atgeiren (et Slags Hellebard) o. fl. Af Skjolde havde man mindre, som Targer,
og større, saavel runde som aflange og spidse. Kunstsands og Kunstfærdighed
1 Om alt dette, se yderligere R. Keyser, om Nordmændenes Boliger og daglige Sysler i ældre Tider,
i Langes Tidsskrift 1ste Bind S. 305, hvor denne Materie er udtømmende behandlet.
• Se ovf. S. 121.
* Saaledes Ketil Høngs Sverd Dragvandel, der tilhørte Egil Skallagrimssøn; Rolf Krakes Skafnung,
der tilhørte Midfjordskegge, Ingemunds Ættartanga, o. fl. — Derimod var Haakon Adelsteensfostres
Kvernbit af engelsk Arbejde.
4 F. Ex. i de smukke skaalformede Spænder, der ere saa charakteristiske for Nordmændene; en af
dem er afbildet i Worsaaes: Minder fra de Danske og Nordm., S. 320, og i Wilsons: Archæologia & prime val
antiquities of Scotland, S. 523.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
