Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KULTURFORFATNING
417
have været saa hyppige som forhen, og de af Vikingerne hjemsøgte Lande synes
og bedre at have forsvaret sig, efter at have optaget hele Vikinge-Kolonier i sit
eget Skjød mod den Forpligtelse for disse, at overtage Landets Forsvar. Men
kunde end den enkelte Viking derved holdes borte, saa blev det igjen, hvad
Englands senere Skjæbne viste, lettere for de erobringslystne Konger i Norden at
skaffe sig Fodfæste og Tilhæng i de saaledes allerede for en stor Deel af Nordboer
besatte Lande, og det er derfor ikke at undres over, at Vikingetogene i det Store
mere og mere antoge Charakteren af Erobringstog, foranstaltede af Landets
Over-konger, saa meget mere, som Smaakongedømmernes Undergang og de større Rigers
Oprettelse gjorde det vanskeligere for den Enkelte at krige paa egen Haand. De
virkelige Vikinger bleve mere og mere, endog i Norden selv, en Gjenstand for
Kongernes Forfølgelse. Det var forresten Danevældet, fra hvilket i denne senere
Periode de fleste Krigstog til fremmede Lande udgik; det befandt sig endnu i
den første Gjæring efter Erobringstiden; Norges største Gjærings- og
Vikinge-Periode var allerede forbi. Ogsaa fra Sverige synes nye hyppige Krigsexpeditioner
at have fundet Sted, men fornemmelig til Austerveg, hvor ligeledes nordiske
Riger, som det senere skal berettes, havde dannet sig, og som for en Tid lang endog
synes i en vis Grad at have afledet Danernes og Nordmændenes Opmerksomhed
fra deres gamle Tumleplads, Vesterhavets Øer og Kystlande.
De tiltagende Forbindelser med Udlandet maatte visselig give vore Forfædre
Smag paa mange Forfinelser og Forbedringer i det huuslige og selskabelige Liv,
som de forhen ej kjendte til; men i Hovedsagen var dog deres hele Levemaade
og deres huuslige Indretning den samme som hidtil. Man kjendte ikke Huse med
mange Værelser; hvert Værelse dannede som oftest et Huus for sig selv, og en
Gaard (Bø) udgjorde derfor en heel Klynge af Huse, af hvilke Skaalen, Hallen
eller Stuen var den fornemste, og det daglige Opholdssted for Familien og dens
Gjester. Skaalen var en langagtig Tømmerbygning, som oftest opført i øst vestlig
Retning, med Hovedindgang i den ene Gavlvæg og med Sperreloft; langs ad
Midten paa Gulvet gik den steenlagte Arne, hvor Ilden brandt, hvis Røg gik ud
af Ljoren i Taget, hvilken ogsaa tilligemed Gluggerne paa Tagets nedre Deel tjente
til Oplysning; langs begge Langvæggene vare Bænke (Langbænke), af hvilke den
nordlige ansaaes som den fornemmere (æöri), den sydlige som den ringere (üæöri),
hver med sit Højsæde eller Andvege, af hvilke det paa den fornemmere Bænk
tilkom Huusbonden; bagenfor Bænkene, hvor Enhver havde sin bestemte Plads,
var sædvanligviis hans Sengerum; foran den indre Gavlvæg gik der som oftest
en Tverbænk eller Tver pall, hvor Fruentimmerne plejede at sidde, og bagenfor
denne var der ofte lukkede Sænge-Alko ver (Lokh viler). Foruden Skaalen fandtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
