Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTALE
XIX
er det et stort Held, at vi i de irske Annaler finde højst værdifulde og paalidelige
Oplysninger om et og andet, betreffende saavel Skotlands som de norske Vikingers
og Kolonisters Historie, hvorved enkelte tvivlsomme Spørgsmaal, især hvad
Chronologien angaar, kunne bringes paa det Rene, og sikre Udgangspunkter hist
og her tilvejebringes. De irske Annaler synes nemlig alle, endog de, der i deres
nærværende Form kun ere Redaktioner foretagne i sildigere Tider, udelukkende
at grunde sig paa Optegnelser, der lige fra Christendommens Indførelse i det 5te
Aarhundrede Aar for Aar indførtes af Gejstlige i deres Kirke- eller
Kloster-Aarbøger, og som saaledes alle have Samtidighedens Værd. De irske Annaler kj endtes
hidtil kun i magre Uddrag, indtil de vigtigste for ikke mange Aar siden bleve
udgivne af O’Connor i hans Samling Rerum Hibernicarum Scriptores, Buchingham
1814—261, (3 B. Text med Oversættelse, 1 B. Indledning). —Disse ere: Tighernacs
Annaler, indtil 1060 (redigerede af Munken Tighernac, † 1088); Ulster-Annalerne,
Innisfallens Annaler, og de 4 Mestres Annaler, sammendragne i det 16de
Aarhundrede ved 4 irske Gejstlige af flere ældre Annalhaandskrifter, der stod til deres
Raadighed. Disse sidste ere senere (1851) udgivne paany, i 7 Bind, nøjagtigere
end i O’Connors Samling, og med oplysende Anmerkninger. Der findes paa
Irland vist flere endnu uudgivne Annaler, der alle vilde kaste Lys paa vor Historie;
allerede de her nævnte give, som man nedenfor af den hyppige Anvendelse, jeg
har gjort af dem, noksom vil see, ypperlige og i flere Henseender aldeles umistelige
Oplysninger for vor Historie, især hvad Tidsregningen angaar. Ogsaa i det
følgende ville de blive af megen Nytte og ikke mindst formedelst den Kontrol, man
ved deres Hjelp kan holde over Forduns forvirrede Historier.
Det her anførte om de af mig ved nærværende Bind benyttede Kildeskrifters
kritiske Værd vil, som jeg haaber, være tilstrækkeligt til at give Læseren det
nødvendige Begreb derom. De Slægttavler, hvormed jeg for Tydeligheds og
Fuldstændigheds Skyld har troet at burde ledsage dette Bind, der slutter Verkets
første Deel, og det Kart, som jeg har ladet følge, ere ej beregnede paa at være
udtømmende, eller at omfatte enhver Person, jeg i begge Bind kommer til at
nævne, men alene paa at vise de fornemste handlende Personers indbyrdes
Slægtskabsforhold, og give anskuelig Oversigt over de fornemste Konge- og
Høvdinge-Ætter. Kartet, der forestiller Norge, og dets Inddeling omtrent ved 1015, og paa
hvilket jeg ved særegen Farvning har søgt at antyde Inddelingsstadier deels lidt
før, deels lidt efter denne Tid, er ledsaget af en særegen Forklaring, hvad Farver
og Tegn angaar, til hvilken jeg derfor her henviser. Jeg ansaa det ikke
hensigtsmæssigt, at levere noget Kart i stor Maalestok, der omfattede alle forekommende
1 Verket udkom nemlig paa Hertugen af Buckingham og Chandos Bekostning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
