Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVIII
FORTALE
ligste Forandringer, at han paa den meest ukritiske Maade har sammenblandet
indenlandske Sagn med udenlandske Forfatteres Beretninger, og at han endog i
det mindste paa enkelte, maaskee endog paa de fleste Steder, har misforstaaet
sine Kilder, især naar disse vare i det gaeliske Sprog. Som et Beviis instar omnium
kan jeg her anføre under Eet, hvad jeg vel ogsaa nedenfor paa et Par Steder
(B. IV) har berørt, men som der paa det Sted ej var Anledning til at
udhæve saa nøje, som det fortjener til Bedømmelsen af hans Kritik og Paalidelighed.
De fortrinlige irske Annaler (hvorom nedenfor) give saa nøjagtige Oplysninger
om den bekjendte skotske Konge Macbeth og den Æt, hvoraf han stammede, at
vi med Vished vide, at hans Fader hed Finnlaich (vore Sagaers Finnleik), og at
hans Æt længe havde ligget i Strid om Tronen med den anden, Kenedske
Konge-Æt. Navnet «Finnlaich» udtaltes paa Gaelisk omtrent som «Finnlæ», og dette er
vel Aarsagen, hvorfor For dun (IV. 49) kalder ham «Finele» (han kalder nemlig
Macbeth Machabeus filius Finele). Det er bekjendt nok, at Macbeth fældte sin
Forgænger Duncan, der igjen var en Dattersøn af Kong Mælkolm Keneds Søn.
Fordun siger, at Duncan blev dræbt ved en Nidingsdaad af Mænd, der tilhørte
den samme Æt, hvis Medlemmer allerede havde dræbt saavel hiin Mælkolm, som
Mælkolms Fader Kened. Men hvor han beretter om Keneds Død, fortæller han
en lang Historie om hvorledes en forrædersk Kvinde ved Navn Finele, Datter
af Jarlen af Angus, fik ham ombragt ved Selvskud, eller ved en særegen mechanisk
Indretning, bestaaende i en Billedstøtte, ved hvis Berørelse flere i Værelset
hemmeligt opstillede spændte Buer, hvis Pile alle vare rettede mod Billedstøtten,
bragtes til at gaa af, hvorved Kened følgelig gjennemboredes. Her er det tydeligt
nok, at han ved den «Finele», der var Fader til Macbeth, og den «Finele», der
dræbte Kened, mener een og den samme Person. Men han har altsaa antaget
«Finele» for et Fruentimmer, og den hele Fortælling om denne foregivne Kvindes
List, hvilken han udmaler i det Brede og ledsager med Bemerkninger, maa derfor
rimeligviis enten være hans egen Opfindelse, eller har han maaskee laant den fra
et eller andet paa hans Tid yndet Æventyr. I denne Forvanskning kunne vi gribe
ham, men hvor mange lignende har han da vel ej begaaet, som vi ej længer kunne
kontrollere? Desværre støtte ogsaa de øvrige skotske Historikere, der alle ere
yngre, sig til ham. Fordun og Saxo høre aabenbart til een og samme Skole; de
have meget tilfælles i Sprog, i deres hele Maade at ræsonnere paa, og i Materiens
Anordning. Der er al Grund til at tro, at Saxo ogsaa i Stoffets Behandling har
anseet sig berettiget til at anvende, og virkelig har anvendt de samme Friheder,
som Fordun, om end just ikke ganske i samme Grad.
Under denne Forvirring og Uvished, som de skotske Kildeskrifter frembyde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
