- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
2

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2

HARALD GRAAFELD

Norge var altsaa nu deelt i tre indbyrdes uafhængige Hovedriger, nemlig
Midtlandet, eller Gulathingslagen tilligemed Raumsdal og Nordmøre, der lød under
Erik Blodøxes Sønner1, Thrøndelagen, hvor Sigurd Jarl herskede, og Viken, hvor
Tryggve Olafssøn og Gudrød Bjørnssøn vare Konger, hiin østenfor, denne vestenfor
Fjorden, men hvor det dog kun synes at have været Tryggve, der egentlig
udøvede Magten. Om Naumdølafylke og Haalogaland adlød Eriks Sønner, er uvist;
snarest skulde man, paa Grund af Familieforhold og andre Omstændigheder tro,
at begge Landskaber, og i alle Fald Naumdalen, erkjendte Sigurd Jarl for deres
Herre, skjønt det af hvad der senere fortælles om Eyvind Finnssøn, der havde
sit Hjem paa Haalogaland, synes som om Erikssønnernes Herredømme ogsaa
strakte sig did2. Oplandene, i det mindste Raumarike, adløde Kong Tryggve3.
De ved Kong Haakons Bestræbelser sammenknyttede Thingforeninger vare
saaledes igjen adsplittede; thi Raumsdal og Nordmøre, som skulde høre til
Frosta-thingets Forening, vare nu forbundne med Gulathingslagen. Men ikke nok
hermed. Erikssønnernes Erhvervelse af Midtlandet maa egentlig betragtes som om
Danekongen Harald Gormssøn var bleven dets egentlige Herre. Thi kun ved hans
Hjelp havde Eriks Sønner været istand til at vedligeholde den uafladelige Fejde
med Kong Haakon; hans Knæsætning var Harald, den ældste og mægtigste af
Brødrene, og ved de første Angreb paa Viken var det lige saa meget Danekongens,
som deres egne Fordringer, de søgte at gjøre gjeldende. Vi have allerede seet,
hvorledes enkelte Vink synes at tyde hen paa, at endog Erik Blodøxe stod i et
Slags Afhængighedsforhold til Danekongen. Dette træder endnu tydeligere frem
ved hans Sønner. Erik Blodøxes Æt kan nu med Rette siges at repræsentere

1 Snorre, Harald Graafelds Saga Cap. 3. I Historia Norvegiae fol. 8 a. tales der kun om «zona
mari-tima», som undergiven Erikssønnerne.

2 Ellers vilde nemlig ikke Harald kunne have aftvunget Eyvind Bøder for hans Vers, se nedf. S. 7.
Dog er det ogsaa muligt, enten at dette er skeet paa Haralds Tog til Bjarmeland (se nedenfor) eller at Eyvind
som en Ætling af Berdlu-Kaare kan have haft Ejendomme i Nordfjord. At Haalogaland senere regnedes
som en Deel af Ladejarlernes Fædrenebesiddelser, er vist, se nedf. § 10, 11.

3 At Tryggve baade var opfostret i Raumarike, og først var Konge der, førend han blev Konge i Viken,
siges i Hist. Norv. fol. 8 b. I dette Fald har han altsaa besiddet Raumarike. Sammenhængen hermed har
vel egentlig været denne: da Harald Haarfagre overdrog Viken, Raumarike og Thelemarken til sine
Sønner Olaf, Bjørn og Sigtrygg (se B. II. S. 216) har Olaf faaet det egentlige Viken østenfor Folden, Bjørn
Vestfold med Grønland (vi erfare at hans Sønnesøn Harald blev opdragen der) og Thelemarken; og Sigtrygg,
der upaatvivlelig var opkaldt efter og beslægtet med hiin Sigtrygg Eysteinssøn, der ved Halfdan Svartes
Regjeringstiltrædelse (se B. II. S. 42) herskede paa Raumarike (Sigtryggs og Olafs Morfader, Eystein Jarl
paa Hedemarken, var vistnok enten en Søn eller Sønnesøn af Kong Sigtryggs Broder Eystein, Konge paa
Hedemarken, omtalt S. 42), har faaet dette, efter Haralds Princip helst at give sine Sønner Forleninger,
hvor de efter deres Mødreneæt havde hjemme. Efter Sigtryggs Død, der ej udtrykkeligt omtales, har hans
Heelbroder Olaf fulgt ham i Raumarike, ligesom han fulgte Bjørn i Vestfold, og efter Olaf har vel igjen
Tryggve anseet sig eneberettiget til Raumarike saavelsom til østre Viken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free