Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANEVÆLDET. HARALD GORMSSØN
3
den danske Interesse i Landet, medens derimod Tryggves og Gudrøds
repræsenterer Uafhængighedens1.
Navnene paa de af Eriks Sønner, der efter Haakon den godes Død førte
Kongenavn i Norge, angives forskjelligt. At den ældste, Danekongens Knæsætning,
hed Harald, derom ere alle Beretninger enige. Heller ikke tvistes der om, at der
foruden ham var to andre Brødre, Gudrød?, der af Nogle kaldes Gudrød Ljome,
og Sigurd Sleva. Fremdeles nævne de paalideligste Sagaer en fjerde Broder, ved
Navn Eagnfred, og en femte, ved Navn Erling, hvilken sidste dog i to andre
Old-skrifter omtales som falden i Slaget ved Fitje3. Dette faar staa ved sit Værd:
at han overlevede dette Slag og tiltraadte Regjeringen i Norge med sine Brødre,
har meest Sandsynlighed for sig, hvilket ogsaa i det Følgende nærmere vil vise sig.
Harald, den ældste af Brødrene, var, saaledes vidne alle Beretninger, den af
dem, der havde meest at sige, og som derfor kan betragtes som den egentlige
1 Se ovf. B. II. S. 366. Saxo, 10de B. S. 477 og 478, siger udtrykkeligt, at Harald Eriksson lovede
Harald Blaatand at betale ham Skat, hvis han ved hans Hjelp underkastede sig Norge, og at han virkelig,
efter at være bleven Konge, betalte ham Skatten. I Jomsv. S. Cap. 6 siges der, at Harald Graafeld indesad
med Danekongens Skatter. I Olaf d. Helliges Saga, Cap. 72 (hos Snorre Cap. 71) lægges ogsaa disse Ord
den svenske Kong Olaf i Munden: «Gunnhilds Sønner bleve tagne af Dage, da de bleve ulydige mod
Danekongens. Man skulde ellers næsten formode, at Eriks Sønner med Glæde have grebet Meldelsen om Haakons
frivillige Afstaaelse, ja maaskee endog selv opfundet og udspredt Beretningen derom, for saaledes at fritages
fra Forpligtelsen til Harald Gormssøn. Uagtet Mag. Adam af Bremens Beretning om Norges Konger paa,
denne Tid, efter al Sandsynlighed grundet paa Danekongen Svens Udsagn, er fejlagtig, rimeligviis fordi
forskjellige Personer, der bare samme Navn, ere forvexlede, er den dog i flere Henseender oplysende. I
Norge, heder det (Cap. 22), «herskede paa Harald Gormssøns Tid Haakon (Haccon), hvilken Nordmændene
fordreve, da han viste sig tyrannisk, men som Harald indsatte igjen og fik gunstig stemt mod de Christne.
Denne Haakon var meget grusom, af Ingvars og Jøtners Æt, og var den første, der fik Kongemagten i
Norge, medens det tidligere regjeredes af Jarler (duces). Haakon herskede i 30 Aar, efterladende Hartild
(Harald) som Arving, hvilken saaledes beherskede baade Danmark og Norge». Ved Haakon den grumme,
af Ingvars og Jøtners, d. e. af Ingves (Odins) og Skade, Jøtnen Thjasses Datters, Æt (Haaleygjatal udleder
udtrykkeligt, efter Snorres Udsagn, Haakons Herkomst fra Ingve og Seming Skades Søn), der indsattes
af Harald og herskede 30 Aar (se nedf. S. 11, 12), tænker Mag. Adam aabenbart paa Haakon Jarl, om hvis
Jarletitel der ogsaa indeholdes en dunkel Erindring i den forresten fejlagtige Angivelse, at han allerførst
skulde have antaget Kongenavn. Men naar det heder, at han efterlod Riget til Harald, da er det igjen
tydeligt, at han forvexles med Haakon d. gode, og dette er og paa en vis Maade Tilfældet i Cap. 32, hvor
Tryggve udgives for Haakons Søn, thi naar han skulde være en Søn af Haakon, kunde denne Haakon ej
være Jarlen, men alene Tryggves Farbroder, Lensherre og saa godt som Adoptivfader Haakon
Adelsteens-fostre. Om den Harald eller Hartild, der skulde have efterfulgt Haakon, er der større Tvivl. Thi derved kan
Mag. Adam have tænkt paa Harald Gormssøn selv, der jo virkelig under Haakon Jarls Regjering var Norges
nominelle Konge, og saaledes beherskede baade Danmark og Norge; og han kan tillige have meent Harald
Graafeld, der vistnok ej beherskede Danmark, men dog havde haft og maaskee endnu havde Forleninger
i Danmark. Hvis der ej er en Fejl indløben i Skrivemaaden «Hartild», synes det vistnok som om Forfatteren
derved vil antyde en fra Harald Gormssøn (Haroldus) forskjellig Person. Man kunde vel og tænke sig
Hartildus som en ved Afskriverens Unøjagtighed eller falsk Lydopfatning bevirket Sammensmeltning
af Haroldus Grafeldus (Harfeldus, Hartildus).
2 Gudrøds Navn er ved Trykfejl blevet udeladt, ovenfor i B. II. S. 378.
3 Nemlig Ågrip Cap. 6 og Hist. Norv. fol. 8 a. Se B. II. S. 386.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
