- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
10

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

HARALD GRAAFELD

Gaard1, men bestandig holde Øje med Jarlen, og sende Kongen Bud, naar der var
god Lejlighed til at komme uforvarende over ham. Ved Afskeden fik Grjotgard gode
Gaver af Kongen. Snart indtraf og den forønskede Anledning. Om Høsten drog
Sigurd Jarl paa Veitsler ind i Stjørdalen, og derfra til Agio, (omtrent det
nuværende Skatvol Sogn). Kongernes venlige Tilnærmelse havde, trods hans
Mistænkelighed og Forsigtighed, dog denne Gang forledet ham til, ikke, som
sædvanligt, at have mange Folk om sig, men kun at rejse med et lidet Følge. Gr
jotgard sendte derfor strax hemmeligt Bud til Kong Harald, at der neppe
nogensinde vilde tilbyde sig en bedre Lejlighed til at overrumple Jarlen. Og endnu
den samme Nat drog Harald og hans Broder Erling afsted med fire Skibe og
meget Folk, og styrede ind ad Throndhjemsf jorden, hvor Gr jotgard mødte dem.
Det var stjernelyst, og de sejlede den hele Nat indtil de henimod Morgenen kom
til den Gaard, hvor Sigurd var til Gilde8. De tændte strax Ild paa Husene, og
brændte Jarlen inde med alle hans Folk. Endnu den samme Morgen tidligt forlode
de Brandstedet og roede ud efter Fjorden syd til Møre, hvor de opholdt sig en
Tidlang.

Sigurd Jarls Drab forefaldt, som det i Sagaerne heder, to Vintre efter Kong
Haakons Død. Naar man tager i Betragtning, at Vinternat (14 Oktober)
sand-synligviis allerede var forløben, da Sigurd indebrændtes, og at den anden Vinter
saaledes allerede var begyndt, maa hans Drab med største Rimelighed henføres
til Oktober eller November Maaned 9623.

1 Det er ikke usandsynligt, at Grjotgard kan have boet etsteds paa Nordmøre, rimeligviis paa Selven
indenfor Agdenes, hvor hans Farfader Grjotgard blev dræbt (Landn. V 7, se ovf. B. I. S. 308), og hvor dennes
Høj var oprejst søndenfor Agdenes (Landn. I 17).

2 Denne Gaard maa efter Beretningens Ord have ligget ved Søen. Det bliver derfor meget rimeligt,
hvad Munthe har antaget i Anmerkn. til Aalls Oversættelse af Snorre, Iste Deel S. 108, at Stedet er den
store, ved Søen smukt beliggende Gaard Auran, hvor der desuden findes en 4 Alen høj og 2 Alen bred
Bautasteen. Man vil og vide, at der før Reformationen skal have staaet en Kirke der, hvilket end mere
bestyrker Antagelsen, (se Klüwer, Norske Mindesmerker S. 55).

3 Snorre, Har. Graaf. Saga, Cap. 3—6; Olaf Tryggv. Saga, Cap. 33, 34. Olaf den helliges Saga, Cap. 10.
Paa de to sidste Steder tillægges der udtrykkeligt, at det er Are Frodes Tids-Angivelse. Dette stemmer
ogsaa med hvad der senere opgives i Olaf Tryggv. Saga Cap. 104, at Haakon Jarl ved sin Død 995 var 58 Aar
gammel, men ved sin Faders Død var 25 Aar gammel, og at han fra Faderens Død af havde været Jarl
i 33 Aar. Forresten har Sigurds og hans yngre Broder Grjotgards Alder givet Anledning til megen Tvivl
hos dem, som henførte deres Fader Haakons Død til henved 870; thi Grjotgard, den yngste, bliver derved
mindst 92 Aar gammel, og Sigurd endnu ældre. Men det er ovenfor viist, at Haakons Død falder omkring
900; Sigurd kan da være fød c. 895 og ved sin Død 67 Aar gammel, og Grjotgard fem Aar yngre.

Ved denne Lejlighed bliver det nødvendigt, allerede foreløbigt at omhandle de vigtigste Punkter af
Tidsregningen for den følgende Deel af Aarhundredet, da man her aldeles ikke kan stole paa Sagaernes
Angivelser, hvor det gjelder mere indviklede Kombinationer, eftersom disse allerede ere istandbragte i
ældre Tider, sandsynligviis af Are og Sæmund Frode, saaledes at Sagaernes Angivelser øjensynligt ere
lempede efter dem, ikke at tale om, at de enkelte Angivelser ikke sjælden stride mod hinanden indbyrdes.
Det maa her først og fremst bemerkes, at da de fleste Sagaberetninger grunde sig paa Sagaer om enkelte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free