Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MISFORNØJELSE I LANDET. SIGURD LADEJARLS DRAB 9
berettiger dem, men Sigurd Jarl behersker hele Thrøndelagen, uden at jeg kan
forstaa hvilken Adkomst en Jarl har til at unddrage Eder Herredømmet over
et saa stort Landskab. Det er underligt, at I fare i Viking til fremmede Lande,
men lade indenlands Mænd fratage Eder Eders Fædrenearv. Din Farfader Harald,
efter hvem du er opkaldt, vilde ikke ansee det for nogen stor Sag at berøve en
Jarl Liv og Rige, han som underkastede sig hele Norge og beherskede det til sin
Alderdom». Harald meente at det ej var saa let at tage Sigurd Jarl af Dage, som
at dræbe et Kid eller en Kalv, da han havde mange Frænder og Venner, og derhos
var meget klog og saa yndet af Thrønderne, at han, saasnart han ventede noget
Angreb af Kongerne, kunde være sikker paa at alle Thrønderne vilde stille sig
paa hans Side. Gunnhild svarede, at hendes Mening heller ikke var, at man strax
skulde begynde aabenbar Fejde med Sigurd; man skulde derimod fare frem med
List og Lempe, og oppebie en bekvem Lejlighed til at faa Bugt med ham. En
saadan Lejlighed vilde lettest tilbyde sig, naar man opholdt sig i Nærheden af
ham, og hun foreslog derfor, at Harald og hans Broder Erling tilligemed hende
selv skulde tage deres Vintersæde paa Nordmøre. Dette skede. De begave sig
til Nordmøre, og Harald sendte Mænd ind til Jarlen med Gaver og venlige
Hilsener, for at lade ham sige, at han vilde slutte et saadant Venskab med ham,
som det, der havde været mellem Kong Haakon og ham; han bad ham derfor
komme til sig, for at de kunde knytte Venskabsbaandet saa fast som muligt.
Den kloge Sigurd tog meget venligt mod Kongens Sendemænd og takkede for
de venskabelige Hilsener, men forsikrede at hans mange Forretninger ikke tillode
ham at besøge Kongen. Derimod sendte han Kongen Gjengaver og de bedste
Hilsener, og hermed maatte Sendemændene drage bort. Men han havde en Broder,
ved Navn Grjotgard, der var meget yngre og langt mindre anseet. Han bar ikke
Jarlsnavn, skjøndt han dog underholdt en Krigerskare og plejede at drage i Viking
om Somrene. Ogsaa hos ham indfandt Sendemændene sig med Gaver,
Venskabs-hilsen og Indbydelse fra Kong Harald. Grjotgard, der synes at have været en
svag og forfængelig Mand, lovede at komme, og indfandt sig ogsaa til den
aftalte Tid hos Harald og Gunnhild, der toge venligt imod ham, viste ham den
største Kjærlighed og Fortrolighed, og smigrede hans Forfængelighed ved at ytre,
hvor utilbørligt det var, at Sigurd Jarl havde saa længe ladet ham være en Mand
af ringe Anseelse i Sammenligning med sig selv. Disse Ord løde godt i
Grjot-gards Øre, og da Kongen nu sagde, at han skulde faa Jarlsnavn og Sigurd
Jarls hele Rige, hvis han vilde være dem behjelpelig til at rydde ham afvej en,
kunde han ikke modstaa denne lokkende Udsigt, men tilsagde Kongen sin Hjelp
og Medvirkning. Det aftaltes da, at Grjotgard skulde drage hjem til sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
