Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
HARALD GRAAFELD
ham1. Gudrød styrede øster til Viken og over Folden til Veggesund yderst paa
Halvøen Sotenes, hvorfra han sendte Bud til Tryggve med det Forslag, at de skulde drage
i Viking tilsammen til Østerveg2. Tryggve, der nu troede Gudrød, og havde hørt
at denne havde liden Styrke med sig, modtog Indbydelsen, trods sin Hustru
Aastrids Advarsler3, og begav sig med et eneste Skib til Gudrød, der imidlertid
skal have ligget med en overlegen Styrke paa den anden Side af Næsset4. Da
Tryggve indfandt sig selv tolvte5 til Samtale med Gudrød, brød dennes Mænd,
som han havde lagt i Baghold, frem, og dræbte Tryggve med hans Følge6. Tryggve
skal siden være bleven højlagt paa en 0 der i Nærheden, som nu kaldes Tryggveø,
og hvor man endnu paaviser hans Gravsted under Navn af Tryggverør. Dette
Gravsted har dog ved senere Tiders Undersøgelser viist sig at være en Begravelse
fra den keltiske Tidsalder7. Imidlertid er det ikke usandsynligt, at en ældre
Begravelse i Hast har været benyttet til Nedlæggelsen af hans Lig. I tidligere
Dage skal der have staaet Bautastene derover, baade ved Hovedet og Fødderne8.
Paa samme Tid maatte Gudrød Bjørnssøn bukke under for Harald Graafeld.
1 Sagen fortælles noget forskjelligt hos Odd Munk, og aabenbar fejlagtigt, siden Brødrenes Strid her
omtales som om den fandt Sted for Alvor, hvorved den hele List bortfalder. Det var, heder det, om Retten
til Riget, at Striden udbrød. To Dage efter hinanden grebe de til Vaaben desangaaende, og maatte holdes
fast, for ikke at komme i Kamp med hinanden. Endelig dømte Dronningen imellem dem saaledes, at Harald
skulde være Overkonge, men til Gjengjeld give Gudrød 30 fuldt udrustede Skibe; du kan ogsaa, sagde hun
til Gudrød, skaffe dig et Rige, hvis du er heldig. Derpaa, fortsættes der, samledes Folk, og Gudrød lagde
sig i Vegge-Sund.
2 Det heder nemlig hos Odd Munk, at han lod Tryggve indbyde til sig ved nogle Mænd, i hvis Spidse
Thord Ingileifssøn og Thord Egileifssøn stode, men at disse siden, da de merkede, at det hele var et
svigfuldt Anslag, forlode Gudrød hver med sit Skib. Thord Egileifssøn og Thord Jorunssøn, hvilket sidste
paa dette Sted utvivlsomt bør læses istedetfor «Ingileifssøn» (i det opr. Haandskrift vistnok kun I. son)
tilhøre egentlig Legenden om St. Sunniva og vedkomme vistnok aldeles ikke Tryggves Historie; de ere
aabenbart kim henførte hid, for at deres Navne allerede her kunde forherliges. Det maa heller ikke
oversees, at Tryggve siges at have boet paa Ringerike, uagtet det dog fortælles, at han blev dræbt paa Sotenes.
3 At Aastrid advarede ham, siges kim hos Odd Munk, men det er i sig selv rimeligt. Hun skal have
fortalt ham en Drøm, hun havde, at en stor Guldring, som hun bar paa Armen, gik itu, og at det blødede
i Bruddet.
* Ifølge Odd Munk kom Tryggve med 10 Skibe og lagde sig paa den ene Side af Sotenes, medens
Gudrød, rimeligviis med 30, laa paa den anden. Hvis Hovedangivelsen er rigtig, har Tryggve i saa Fald ligget
med sit Skib eller sine Skibe i Kongshavn, strax i Nord for Gravarne Kirke. Dette er og i sig selv rimeligt
af den Grund, at han skal være bleven højlagt paa Tryggve-Ø, der ligger vestenfor Næsset, ikke ved
Veggesund, der er paa Østsiden.
8 Efter Odd Munk selv 20de, medens Gudrød var selv 40de.
6 Dette er Beretningen hos Snorre, Harald Graafelds Saga, Cap. 9 og i den yngre Olaf Tryggvessøns
Saga, Cap. 36. I Hovedomstændighederne stemmer den med Odd Munks, kun at den er langt sandsynligere.
7 Holmbergs Bohuslen 3die B. S. 11.
8 Odd Munks’ Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 2. Tryggverør nævnes udtrykkeligt baade hos Snorre,
i den yngre Olaf Tryggvessøns Saga, og hos Odd, men denne sidste tilligemed -Ågrip henfører det urigtigt
til selve Sotenes, medens de øvrige ikke nærmere bestemme Tryggverørs Beliggenhed. At det laa paa en
0, siges udtrykkeligt i Historia Norvegiæ fol. 8 b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
