- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
17

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KONG TRYGGVES DRAB

17

Denne, som alle troede var dragen til Havs, sejlede kun langt udenfor Landet
langsmed Kysten, indtil han kom til Viken, hvor han ved Nattetid landede ved
Tunsberg og hørte at Gudrød ikke var langt derfra paa et Gjestebud. Han ilede
strax derhen med sine Mænd og omringede Huset. Gudrød og hans Mænd gik
ud, men faldt efter en kort Kamp, hvorefter Harald strax drog til sin Broder
Gudrød, og forenede sig med ham. Det var saaledes tydeligt for Enhver, at deres
Uenighed kun havde været forstilt. De underlagde sig nu i Forening hele Viken1.

Dette er den sædvanlige Beretning om Trygg ves og Gudrøds Drab. Den er
ogsaa den sandsynligste, og stemmer bedst med alt det øvrige. Imidlertid har
der dog ogsaa været en ganske forskjellig Beretning om Maaden, hvorpaa Tryggve
kom af Dage. Ifølge denne skal Tryggve have ført et saa strengt Herredømme
over Ranrike, at dets Beboere ej længer kunde taale det, men svigagtigt lokkede
ham til et Thing, hvor der skulde raadslaaes om Rigets almindelige Bedste, og
hvor han blev dræbt af tre Hirdmænd, ved Navn Saxe, Skorre og Svein, hvilke
de øvrige havde bestukket dertil. Hvorfra denne Beretning hidrører, vides ikke.
Uagtet den findes i to forskjellige Oldskrifter2, grunder den sig dog aabenbart
paa een og samme Kilde, sandsynligviis et Lokalsagn, der knyttede sig til
Tryggve-rør, og hvori maaskee en ældre Tryggve kan have været forvexlet med en yngre.
Beretningen har ikke stor Rimelighed for sig. Om Gudrøds Dødsmaade indeholde
hine Oldskrifter intet.

5. Olaf Tryggvessøns Fødsel og Aastrids Flugt. Harald Grønske.

Tryggve efterlod sig to Døttre, Ingebjørg og Aastrid, men hans Hustru Aastrid
var frugtsommelig. Da det efter hendes Mands Død ikke længer var raadeligt
for hende at opholde sig i Viken, flygtede hun hemmelig bort med alt det Løsøre,
hun i en Hast kunde samle. Hun ledsagedes af sin Fosterfader Thorolf Luseskegg.
Hendes Hensigt var at begive sig til sin Fader Erik Bjodeskalle paa Oplandene,
men dette var ikke let, da Gunnhilds Sønner, der frygtede at hun maaskee kunde
føde en Søn, ivrigt stræbte efter at faa hende i sin Vold. Harald og Gudrød havde
strax efter Tryggves Drab hjemsøgt hans Gaard og spurgt efter hende, men da
var hun heldigviis allerede borte3. Hendes paalidelige Venner holdt omhyggeligt

1 Snorre, Harald Graafelds Saga, Cap. 10. Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 37. Olaf den helliges Saga,
Cap. 11.

2 Nemlig Historia Norvegiae og Ägrip. Den første (fol. 8 b) fortæller det fuldstændigt, det andet (Cap.
13) kun korteligt, uden at nævne Navne. Begge meddele dog ogsaa den sædvanlige Beretning, idet Historia
Norvegiæ lader det være uafgjort, hvilken af dem der er den rigtige, men Ågrip derimod udtrykkeligt
tilføjer om den sædvanlige, at «saaledes tro de fleste».

3 Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 44, hos Snorre Cap. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free