Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
HARALD GRAAFELD
ved hvilke Haakon og Gunnhildssønnerne skifteviis saa sig nødte til at forlade
Landet1.
En anden Beretning melder kun, at Haakon, saasnart han spurgte sin Faders
Død, udrustede og bemandede Skibe, og med denne Flaade drog først til Viken,
derpaa til Østersøen, og herjede i Sverige, hos Gauter, Vender og Kurer, altsaa
rundt om i Østerveg, men havde Fredland om Vintrene i Danmark; at han gjorde
sig til Vens med Danekongen Harald Gormssøn ved Gaver og venlige Besøg, og
at Kongen derfor ogsaa sædvanligviis havde ham om sig, men at han dog hver
Sommer laa i Viking2. Denne Beretning er langt sandsynligere end den foregaaende.
Ikke at tale om, at de aarlige Rejser op ad Helsingeland og Jemteland til
Throndhjem synes noget æventyrlige, er dog, hvad der den ene Gang fortælles om
Eriks-sønnernes Tog mod Throndhjem, om Haakons Herjetog til Møre, og den
paafølgende Omsejling af den fiendtlige Flaade, saa ligt, hvad der fortælles den anden
Gang, at det næsten er at tage og føie paa, at der her er gjort tvende Begivenheder
af een, for nogenledes at udfylde en Tidsperiode, som man ved fejlagtige
Beregninger havde faaet altfor lang3. Det er saa meget mindre sandsynligt, at Haakon
skulde have gjort to slige Kystfarter, som han jo allerede paa den første havde
ladet sine egne Skibe blive tilbage i en helsingelandsk Havn oppe i Botnhavet.
Dertil kommer, at et af Kongesagaerne aldeles uafhængigt Oldskrift udtrykkelig
kalder Grjotgard, Haakons Farbroder, Lade-Jarl, og derved viser, at denne virkelig
maa have været indsat til Jarl en Stund efter Sigurds Død, og have boet paa
Lade4. Rigtignok kan han have boet her om Somrene, naar Haakon var borte,
men efter den først meddeelte Beretning skulde Kongerne selv have haft deres
Sæde i Throndhjem, og Grjotgard kun have været Landværnsmand paa Møre.
Sammenholder man nu hermed, at den samme Kongesaga, der meddeler den
simplere og mindre indviklede Beretning, lader Harald Graafeld tilbringe sine
Somre paa Vikingetog til bestemt navngivne Lande, ikke med at stride mod
Haakon, og at denne Angivelse, som forhen viist, stemmer bedst med Tidsreg-
1 Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 35, 39, 40, 41. Snorre, Harald Graafelds Saga, Cap. 12—15.
2 Fagrskinna, Cap. 37.
3 Endog tildeels de samme Ord anvendes paa begge Steder, f. Ex. Håkon . . sigldi suör um Staö svå
hafhalt at ekki måtti sjå segl hans af landi; lét hann svå ganga austr meö landi ok kom fram i Danmörk (Cap.
39) og: Sigldi Håkon jarl ut um eyjar ok svå hafhalt suör med landi; hann kom fram i Danmörk (Cap. 41).
Dette bestyrkes ogsaa deraf, at det ved det andet foregivne Tog fra Viken kun er Harald og Gudrød, der
omtales som Anførere, medens der ved det første antydes at alle Brødrene vare med, siden et Par af dem
siges at være blevne tilbage, da Harald og Erling droge sydover. Thi det var netop Harald og Gudrød,
der havde dræbt Tryggve og Gudrød og sat sig i Besiddelse af Viken.
4 Landnåma (II. 27, 28) omtaler nemlig en Grjotgard Lade-Jarl, hvis Datterdatter Aasdis var Moder
til den bekjendte Ulf Stallar, der døde om Vaaren 1066. Denne Grjotgard Lade-Jarl kan ikke have været
nogen anden, end hiin Grjotgard, Sigurds Broder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
