Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKON JARL FORLADER RIGET
25
ningen og overhoved har den største Sandsynlighed for sig, saa kan der neppe
være nogen Tvivl om, at den simplere Beretning ogsaa paa det nærmeste er den
rette1, og at de mange Fejder, der omtales som om de skulde have fundet Sted
mellem Haakon og Kongerne, og de mange Aar, hvori disse Fejder skulle have
varet, alene skylde senere urigtige Beregninger og Kombinationer deres Tilværelse.
Hermed negte vi ikke at der kan ligge noget sandt til Grund for Beretningerne
om enkelte Begivenheder. Saaledes erfarer man af det gamle Kvad Vellekla,
som Skalden Einar Skaaleglam digtede for Haakon Jarl og hvori han besang hans
Bedrifter, at Haakon virkelig havde kæmpet med Grjotgard og to andre
Jarlesønner, og fældet dem, uden at det dog deraf kan sees, om denne Kamp foregik
paa Møre eller endog i Norge2. Ligeledes er det heel sandsynligt, at Harald og
Gudrød strax efter Tryggves Drab stevnede mod Haakon, og at denne da skyndte
sig at undgaa deres Overmagt ved at sejle ud ad Trondhjemsfjorden og til Havs,
efter at have herjet paa Nordmøre under For bise j lingen. Men at han to Gange
skulde have gjort dette, og at det skulde have kunnet være ham muligt, hver
Høst at sætte sig i Besiddelse af Thrøndelagen, uagtet han havde efterladt sine
Skibe og vel ogsaa de fleste af sine Krigere i Helsingeland, medens han selv som
en eenslig Vandringsmand drog over Fjeldet, naar han ej formaaede at holde sig
der hver Sommer: dette synes næsten utænkeligt3.
Den rette Sammenhæng synes altsaa at være følgende. Efter Sigurd Jarls
Drab har Haakon, som da opholdt sig i det Indre af Throndhjem, grebet til Vaaben
og faaet stort Tilløb af Thrønderne, saa at Kongerne for det første fandt det
raadeligt at slutte Forlig med ham. Han har derpaa endnu samme Høst (962)
haft det ovenomtalte Møde med Tryggve og Gudrød, der gjorde Gunnhild Konge-
1 Vi sige «paa det nærmeste», da det neppe er rigtigt at Haakon umiddelbart efter Faderens Død forlod
Landet. Han maa dog have prøvet den første Kamp, hvorom Kongesagaerne melde, og have holdt Mødet
paa Oplandene med Tryggve og Gudrød. Men det er tydeligt nok, at det først var den Overmagt, Harald
Graafeld fik ved Vikens Undertvingelse, som nødte ham til at flygte. Egentlig behøver man heller ikke at
tage Fagrskinnas Ord saa nøje. Den har maaskee kun villet antyde at Haakon forlod Landet i den
nærmeste Tid efter Faderens Drab.
2 Verset af Vellekla meddeles baade i Olaf Tryggv. Saga (Cap. 42) og hos Snorre (Har. Graaf. Saga
Cap. 15). Det lyder omtrent saaledes: «Fyrsten overvandt sine Fiender, smykket med Hjelmen; dette
forøger Kvadets Stof; tre Jarlesønner faldt i Kampen, hvilket tjener Jarlen til den største Ære». Her kal-
des Grjotgard vistnok kun «Jarlesøn», men Versifikationen tillod maaskee ikke at omtale ham anderledes
end under eet med de to andre Jarlesønner. At der om Grjotgard har været meget forskjellige Sagn, sees
af, hvad Thormod Torvesøn meddeler efter det nu tabte Sagahaandskrift, kaldet Thomasskinna, nemlig
at Haakon Jarl ved det første Forlig, han sluttede med Gunnhilds Sønner, betingede sig at Grjotgard og
nogle andre, han selv nævnte, skulde forjages fra Landet, men at Haakon siden dræbte dem (Torfæi Hist.
Norv. II. 243); dette har da været Einar Skalds trende «Jarlesønner».
8 For Haakons Fart over Jemteland anføres heller ikke nogen Hjemmel af Skaldekvad. Den maa
saaledes ej have været omtalt i noget saadant, i det mindste ikke i den paalidelige Vellekla.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
