Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALDS VIKINGETOG
27
Længsel efter hende, at han mod Kongens Raad og uagtet han allerede ved
Udsejlingen fra Solundar-Øerne fik en Storm, der knækkede Raaen, drog over til
Island, som han først efter en haard Overrejse naaede, og hvor han nu tilbragte
Vinteren og den paafølgende Sommer1. Kongen gjorde imidlertid denne Sommer
(963) et Tog til Gautland, hvor han skal have gjort megen Ufred, maaskee endog
søgt at underkaste sig Landet. Det var den samme Sommer, han og hans Broder
havde fældet Trygg ve og Gudrød og underlagt sig Viken: det er saaledes let at
forstaa, hvorledes han ved samme Lejlighed har fundet det bekvemt at hjemsøge
Gautland, sandsynligviis for at underkaste sig en Deel deraf. Sommeren efter
(964) gjorde Harald et Tog til Bjarmeland, der lader til at have været meget
navnkundigt. Paa dette Tog var ej alene Kormak med, men ogsaa Steingerd og hendes
Mand Thorvald Tintein. Kormak havde tilbragt en højst urolig og ulykkelig Tid
paa Island, uden at kunne vinde Steingerds tabte Kjærlighed tilbage. Han havde
for hendes Skyld bestaaet to Holmgange med Tinteins Broder, og endelig, da
han var dømt til at bøde fordi han med Magt havde taget to Kys fra hende,
besluttet sig til atter at forlade sit Fædreland. Men ogsaa Tintein drog med
Steingerd efter hendes Bøn over til Norge, hvor de ved Ankomsten bleve overfaldne
af Vikinger, som vilde have bortrøvet Steingerd, hvis Kormak ikke havde faaet
Nys derom og ædelmodigt var kommen dem til Hjelp, saaledes at Vikingerne
ingen Skade kunde gjøre dem. Paa Toget til Bjarmeland styrede Kormak og
Tintein hver sit Skib, og Steingerd var med ombord hos Tintein. Da begge Skibe
engang kom meget nær ved hinanden i et Sund, lod Kormak sin Rorstang træffe
Tintein saa haardt under Øjet, at han besvimede og slåp Roret. Steingerd greb
det og styrede sit Skib saa voldsomt mot Kormaks, at dette kantrede, dog blev
han selv og hele Besætningen reddet. Kongen maatte lægge sig imellem og megle
Fred. Da de kom til Bjarmeland, begyndte Kongen at herje, og brænde
Bjar-mernes By; han leverede dem et stort Slag lige ved Vinaa (Dvinafloden), og vandt
Sejr. Han skal have herjet vidt om Landet og erhvervet sig en Mængde Guld,
Sølv og andet Gods. Først ved Høstetid vendte han tilbage2. Tintein og Steingerd
1 Ved første Gjennemlæsning af Kormaks Saga S- 192, 222 og 230 skulde det synes som om tre Vintre
vare forløbne mellem Kormaks Afrejse til Island og Toget til Bjarmeland. Men ved nærmere Betragtning
vil man finde, at den Vinter, der omtales 222, er den samme Vinter, som nævnes 192, og at Kormak
virkelig tiltraadte Tilbagerejsen til Norge ud paa Sommeren 963.
2 Olaf Tryggv. Saga Cap. 40. Snorre, Harald Graaf. Saga Cap. 14. Her anføres et Vers af den sam-
tidige og paalidelige Glum Geiresøns Graafeldsdraape, hvor det heder: «Kongetvingeren farvede Klingen
rød øster, da han lod de bjarmske Skarer rende nordenfor den brændende By. I denne Færd fik Fyrsten
godt Krigsvejr, og den unge Kongeætling indlagde sig et berømmeligt Navn paa Vinaas Bred». Om Toget
selv kan der altsaa ikke være mindste Tvivl. Det synes endog som om Glum selv har været med. Muligt,
at Harald paa dette Tog aftvang Eyvind Finnssøn Bøder, se ovf. S. 2 og 7.
4 — Munch: Det norske Folks Historie. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
